Bog

Ravnen

Af (
1968
)

Analyse

Bjørnvig, Thorkild - Ravnen

10 jul.06

Thorkild Bjørnvig er mester for et af dansk litteraturs store forfatterskaber. Med Ravnen forsøgte Bjørnvig at sætte ord på sammenhængen mellem menneske og kosmos.

Thorkild Bjørnvig (1918-2004) havde som digter et anderledes udgangspunkt end de fleste af sine kolleger. Bjørnvig havde nemlig en litterær akademisk karriere ved siden af sin digtervirksomhed – derfor tilnavnet ”den lærde digter”. Der er dog ingen tvivl om, at Bjørnvig selv først og fremmest betragtede sig som digter. Efter krigen blev han medstifter af det toneangivende litterære tidsskrift Heretica og indtog således en vigtig position i det litterære miljø. Bjørnvig er i den brede offentlighed nok mest kendt for sit engagement i miljødebatten i 70’erne og 80’erne, hvilket fik sit faste udtryk i hans ”miljødigtning”, f.eks. Delfinen (1975), men forfatterskabet har en langt større spændvidde.

Forfatterskabet strækker sig fra første til sidste udgivelse over godt 45 år og omfatter blandt andet 12 digtsamlinger, adskillige essays og flere erindringsbøger. Gennem hele sit forfatterskabet har Bjørnvig udtrykt en høj grad af traditionsbevidsthed med hensyn til stil, men kombineret denne bevidsthed med et moderne sprog. Tematisk beskæftigede Bjørnvig sig med eksistentielle emner som kærlighed, død og tro. Særligt undersøgte han, hvordan individet forstår sig selv i forhold til disse store spørgsmål. Dette er også tilfældet i Digtkredsen Ravnen fra 1968. Digtsamlingen er skrevet i en meget kompakt og kompleks stil. Sproget er højstemt og spændt op om en fast form med et fast rim. Den faste form er kombineret med et voldsomt ekspressivt billedsprog, der giver en kaotisk modvægt til den formelle stivhed.

Et sted må den findes, skabelsesplanen,en brændende stjernenat under mit liv,et væsen, som fatter mig ubrudt og tydeligt,hele min værens rene motiv.

Således lyder Ravnens første strofe, der tematiserer digtsamlingens gennemgående spørgsmål: ”Hvem er jeg?” Udgangspunktet for Ravnen er et unavngivet jegs ønske om at forstå sig selv. Ikke at forstå sig selv som et selvberoende individ, men at forstå sig selv som en del af verdensaltet – forstå ”skabelsesplanen”. Centralt står altså et individ, der føler sig som en del af en større virkelighed. Man kan karakterisere Ravnen som en art dannelseshistorie. Den begynder som en monolog, hvor jeget gør rede for ønsket om at kende sig selv og ransager sin barndom for at søge svar. Men ”fortællingen” tager imidlertid en drejning, da jeget opgivende råber mod ”himlen”, for at få svar på sine spørgsmål dér. Der kommer imidlertid intet svar, kun tavshed, som umiddelbart efter brydes af skriget fra en ravn, som kommer ud fra jegets bryst. Jeget splittes i mand og fugl. Ravnen karakteriseres som et dæmonisk væsen, der har adgang til og erfaring med det hinsidige. Man kan derfor sige, at ravnen giver jegets søgning en ny dimension. Ravnens eftersøgning i dette univers får karakter af en rejse – en indre og ydre rejse, som går gennem forskellige mytologiske scenarier, gennem verdensrummets uendelighed og underverdenens dæmoniske univers. Jeget konfronteres med forskellige instanser, som hver især udfordrer jegets søgen og leder det i forskellige retninger. Blandt andet konfronteres jeget med det erotiske, i form af den mytologiske figur Leda, og det religiøse, i form af en skytsengel, men ingen af disse synes at tilfredsstille jeget – det er ikke dér, svarene skal findes.  Forsøget på at forstå sig selv mislykkes gang på gang, fordi jeget er så forhippet på at finde et objekt for sin søgen og længsel, men mod slutningen ændrer perspektivet sig - der findes ikke én sandhed:

Een sandhed, men også en anden; et nadir, men også et zenit.

På selvmordets rand ser jeget, at en omvending af forholdet giver mening. I kosmos ser jeget sig selv – skabt i kosmos’ billede. Frem for at se sig selv som subjekt, ser det nu sig selv som objekt i en forståelse af dets placering i verdensaltet. I slutstrofen er ravnen derfor blot en plet på den enorme solskive – eller om man vil et punktum.

Med Ravnen forsøger Bjørnvig at sætte ord på en implicit sammenhæng mellem menneske og kosmos – at begribe jeg og verden.

Stud.mag. Martin W. Rasmussen, juli 2006

 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

80.4
Frederik Stjernfelt: Rationalitetens himmel og andre essays. – Gyldendal, 1997.
(heri s. 155-165: Frederik Stjernfelt: Det hedonistiske gudsbevis: Epik, vision og patos ifølge Ravnen).
Analyse. Findes også i I kentaurens tegn: en bog om Thorkild Bjørnvigs universer fra 1993.

80.5
En bog om inspirationen: Det danske akademi: 1974-1981. – Gyldendal, 1981.
(heri s. 36-40: Thorkild Bjørnvig: Impulser til Ravnen).
Artikel om inspiration til Ravnen af forfatteren selv.

81.5
Torben Brostrøm: Modernismens mismod. – Tegnersamfundet, 1980.
(heri s. 30-32).
Om livslede og melankoli som tema i digtningen, belyst bl.a. gennem digtcyklusen i Raven.

81.65
Torben Brostrøm: Ti års kritik: prosa/lyrik/kritik 1965-74. - Gyldendal, 1975.
(heri s. 18-23: Ravnen og den gode lykke: Thorkild Bjørnvig: Ravnen).
Analyse.

81.65
Torben Brostrøm: Ti års kritik: prosa/lyrik/kritik 1965-74. - Gyldendal, 1975.
(heri s. 24-37: Thorkild Bjørnvigs ravnesang).
Analyse. Findes også i tidsskriftet Dansk udsyn fra 1968.

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. – Rosinante, 2001. – 2 bind.
(i Værker, s. 236-237: Jan Rosiek: Ravnen).

99.4 Bjørnvig, Thorkild
Per Dahl: Bjørnvigs tænkning. – Gyldendal, 1976.
(heri s. 184-190: Konklusion: Begyndelsesbegrebets transformation til natur og kosmos).
Om Ravnen i relation til Thorkild Bjørnvigs generelle forfatterskab.

99.4 Bjørnvig. Thorkild
I kentaurens tegn: en bog om Thorkild Bjørnvigs universer. – Gyldendal, 1993.
(heri s. 214-236: Frederik Stjernfelt: Det hedonistiske gudsbevis: Epik, vision og patos ifølge Ravnen).
Analyse. Findes også i Frederik Stjernefelts Rationalitetens himmel og andre essays fra 1997.

Artikler i tidsskrifter

05.56
Café existens: Tidskrift för nordisk litteratur. – Göteborg.
(heri 1986, nr. 31/32, s. 45-49: Ove Ancker: Universum och diktning).
Især s. 47-49 om Ravnen. Svensk.

05.6
Dansk udsyn. – Askov højskole.
(heri 1968, s. 249-261: Torben Brostrøm: Thorkild Bjørnvigs Ravnesang).
Analyse. Findes også i Torben Brostrøms Ti års kritik fra 1975.

05.6
Dansk udsyn. . – Askov højskole.
(heri 1973, s. 99-108: Thorkild Bjørnvig: Et forsinket værk: Sidste fase af Ravnens tilblivelse).
Artikel om tilblivelsen af Ravnen.

80.5
Kritik. – Fremad.
(heri 1972, nr. 23, s. 91-123: Lars Tonnesen: Rejsen i altets billede).
Analyse. Især s. 112-121 om Ravnen. 

80.5
Vindrosen. – Gyldendal.
(heri 1968, nr. 6, s. 91-95: Finn Stein Larsen: Ravnens kvide).
Analyse.

81.5
Reception : tidsskrift for nordisk litteratur. - Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet.
(heri 2003, nr. 52, s. 43-50: Marie Starup: Ravnekunstner : jegets forvandlinger i Thorkild Bjørnvigs Ravnen).

81.605
Synsvinkler. - Odense : Center for Nordiske Studier.
(heri 1994, nr. 1, s. 83-96: Anders Ellegaard: Tradition og fornyelse : om metriske forhold i Thorkild Bjørnvigs Lyrik).

Anmeldelser i aviser

9/5 1968 Knud Holst i Aktuelt.
2/5 1968 Steffen Hejlskov Larsen i Berlingske Aftenavis.
12/7 1968 Kelvin Lindemann i Berlingske Aftenavis.
23/4 1968 Emil Frederiksen i Berlingske Tidende.
23/4 1968 Torben Brostrøm i Information.
23/4 1968 Hans Andersen i Jyllands-Posten.
11/6 1968 Jan Nissen i Kristeligt Dagblad.
23/4 1968 Niels Barfoed i Politiken.

 

Generelt om forfatteren

Bøger

99.4 Bjørnvig, Thorkild
Per Dahl: Bjørnvigs tænkning. – Gyldendal, 1976.
Om Thorkild Bjørnvigs forfatterskab og temaer, primært i forhold til hans essays.

99.4 Bjørnvig. Thorkild
I kentaurens tegn: en bog om Thorkild Bjørnvigs universer. – Gyldendal, 1993.
Bibliografi og analyser af Thorkild Bjørnvigs forfatterskab.

Afsnit i bøger

80.1
Claus Clausen: Digtere i forhør 1966: samtaler med tolv danske forfattere. – Gyldendal, 1966.
(heri s. 35-59: Thorkild Bjørnvig).
Interview med forfatteren.

81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad, 1999.
(i 1 udg. 1999 s. 49-55; i 2. udg. 2003 s. 40-44: Johannes Fibiger: Thorkild Bjørnvig).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4 udgave. / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 2, s. 285-298: Erik Svendsen: Thorkild Bjørnvig).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 3. udgave / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 3, s. 327-346: Torben Brostrøm: Thorkild Bjørnvig).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Frederik Nielsen og Ole Restrup. – Gad, 1965-1966. 3 bind.
(i bind 3, s. 273-289: Björn Julén: Thorkild Bjørnvig).

81.69
Marie-Louise Paludan: Ti unge lyrikere. – De Danske Ungdomsforeninger, 1951.
(heri s. 45-50: Thorkils Bjørnvig).            

81.69
Jan Rosiek: Andre spor: studier i moderne dansk lyrik. – Spring, 2003.
(heri s. 138-174: Kunst og religion).
Især s. 159-174 om religiøsitetens rolle i Bjørnvigs forfatterskab. 
Universitetsniveau. 

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. – Rosinante, 2001. – 2 bind.
(i Biografier, s. 40-41: Jan Rosiek: Thorkild Bjørnvig).

Artikler i tidsskrifter

05.56
Café existens: Tidskrift för nordisk litteratur. – Göteborg.
(heri 1986, nr. 31/32, s. 69-75: Anne Pia Thoregaard: ”Så kom djurdrömmen” – ett samtal med Thorkild Bjørnvig).
Svensk.

05.6
Højskolebladet: tidsskrift for politik, litteratur, kunst, skole, kirke.
(heri 1988, nr. 5, s. 70-74: Ole Jensen: Thorkild Bjørnvig – i lyset af hans erindringer).

81.6
Danske studier. – C. A. Reitzel.
(heri 1989, bind 84, 7. række, bind 12, s. 101-115: Ivy York Möller-Christensen: Begyndelsens forsættelse – eller: Protestens udspring: Thorkild Bjørvigs økologiske engagement).
Analyse af forfatterskabet.

80.5
Den blå port: tidsskrift for litteratur. – Rhodos.
(heri 1993, nr. 27/28, s. 5-32: Christian Andersen: Man skal lære at holde kæft).
Interview.

80.5
Kritik. – Fremad.
(heri 1972, nr. 23, s. 91-123: Lars Tonnesen: Rejsen i altets billede).
Analyse af forfatterskabet.

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 5/3 1998: Jørgen Johansen: Natur og kosmos – eros og død).
Kort gennemgang af forfatterskabet.

Information
(heri 13/3 2004: Lasse Lavrsen: Store digtere sætter altid spor).
Nekrolog og interview.

Jyllands-Posten
(heri 1/2 1998: Anders Raahauge: Vismanden på Samsø).

Politiken
(heri 6/3 2004: Thomas Bredsdorff: Billedet bliver stående).
Nekrolog.

Links

Litteratursidens Forfatternet
Biografi, bibliografi, forfatterens yndlingslæsning, lydfiler mv. om danske nulevende skønlitterære forfattere, udarbejdet af folkebiblioteker i samarbejde med forfatterne.

Den store Danske
Artikel om Thorkild Bjørnvig 


Cand.scient.bibl. Jane Kunze, Århus Kommunes Biblioteker

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
NULL
ISBN
0
Antal sider
85

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer