Bog

Eske Litle

Af (
1999
)

Anmeldelse

Eske Litle - byfoged i Assens af Martin Jensen

I Martin Jensens romaner er der ingen udpenslet vold og død. Hér udforsker Eske Litle og hans hjælper sergent Bane de misgerninger, der falder inden for deres jurisdiktion.

Slår man op i Martin Jensens roman ”Eske Litle – byfoged i Assens” mødes man først af et titelblad med tilstræbt middelalderlige bogstaver omkranset af ornamenter og øverst et tryk af en ringbrynjeklædt ridder med skjold, kongekrone og løftet sværd.

Dernæst en indholdsfortegnelse i samme ornamenterede stil med kapiteloverskrifter som ”Drab”, ”Optakt til mord”, ”Efterforskning” og ”Spor”. Så er stemningen ligesom slået fast.

Bladrer man videre, kommer man til et bykort over det middelalderlige Assens med rådstue, badstue, arrest og kirke. Dernæst et ornamenteret blad, der angiver

Kapitel 1

Drab

Mikkelsaften, 28. september 1330.

Og endelig på næste side ”En drukkenbolts fald”.

”Den gamle truede surt mod døren, der var faldet i efter udsmidningen. Fanden til måde at behandle en trofast gæst på. Havde han måske ikke altid drukket sit øl derinde, og så smed de ham ud, bare fordi han ikke havde flere penge.”

De mange sider man skal bladre igennem, inden selve historien begynder, er en god indikation af bogens sjæl: lidt omstændeligt og dog omhyggeligt og velgennemtænkt plot, sprog og personkarakteristik.

Vi er, som angivet, i Assens i starten af det fjortende århundrede, hvor dagligdagen både kunne emme af fredelig landsbyidyl og have mørke toner af mord og død.
Eske Litle er byfoged og skal opretholde lov og orden. Og finde ud af, hvem der myrdede den tyske købmand, der findes død, efter han har ytret interesse for at etablere sig på det danske marked. Et meget belejligt dødsfald set fra de danske købmænds side, der ikke har synderlig lyst til at dele kundeunderlag og indtjening med fremmede.

I Martin Jensens romaner er der ingen udpenslet vold og død. Hér udforsker Eske Litle og hans hjælper sergent Bane de misgerninger, der falder inden for deres jurisdiktion.

Bøgerne er roligt fremadskridende og indeholder et varieret udbud af gammeldags udtryk og genstande. Hvis man vil læse historiske romaner, der ikke vrimler med et uoverskueligt persongalleri, og som ikke er af den mastodont-størrelse, som ofte præger genrens repræsentanter, er Eske Litle-romanerne et godt bud.

Der er hidtil kommet fire bind i serien om Eske Litle. De tre første også som lydbog.
Eske Litle – byfoged i Assens, 1999. 249 sider.
Helligåndens gæster, 2000. 243 sider.
Mens møllen maler, 2001. 226 sider.
Trækfugle, 2002. 217 sider.

Klim, 1999. 249 sider

Bogdetaljer

Secondary title
Krimiserien med Eske Litle ; 1
Forlag
Klim
Faustnummer
22375776
ISBN
9788777248702
Antal sider
249

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer