Bog

E20

Af (
2009
)

Anmeldelse

E20 af Karen Syberg

19 okt.09

En underholdende og sproglig fornøjelse

Irene er psykolog og perfektionist på grænsen til det neurotiske. Alt skal ligge i faste rammer, og der er ikke plads til impulsivitet og uforudsigelighed i hendes liv. Kontrolfreakens meget udtalte og genkendelige karaktertræk udfordres, da hun på vej til et kundemøde i Jylland mister sin designertaske med alt dens uundværlige indhold som penge, mobiltelefon, nøgler osv. på en rasteplads på Fyn.

På rastepladsen møder Irene Uffe, der er naturmenneske og fugleinteresseret. Han er på vej rundt i Danmark for at opsamle og føre statistik over fuglelyde. I første omgang tilbyder han Irene et lift, men det ender med, at hun tager med ham på turen rundt i Jylland, sover i telt, laver bål og i øvrigt gør alt det, man nu skal, i naturen. Det bliver til et underholdende og vedkommende møde mellem en kontrollerende forretningskvinde og naturinteresseret ornitolog, og gennem mødet provokeres Irene til at genoverveje sit liv. Man kan dog som læser undre sig over, hvorfor Irene overhovedet kaster sig ud i denne impulsive rejse med en ukendt mand.

Parallelt med, at vi følger Irene og Uffe på deres tur, lærer vi tasketyven, en forvirret midaldrende kvinde at kende. Historien, der efterhånden afsløres om hende og baggrunden for hendes forvirring og ophold på plejehjemmet, er meget rørende. Selv om den ikke altid forekom mig lige troværdig, var jeg revet med af fortællingen.

Min største anke mod bogen er, at fortællingen er mere eller mindre utroværdig. Men dette opvejes af et fremragende sprog og stor underholdning, mens læsningen stod på.

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Faustnummer
27903010
Graphic
Ida Balslev-Olesen
ISBN
9788763811637
Antal sider
240

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer