Bog

Trækfugle

Af (
2002
)

Anmeldelse

Trækfugle af Martin Jensen

Skribent
18 nov.02

Martin Jensen har skrevet endnu en Eske Litle roman fra Assens i middelalderen. Den gode byfoged, der giver serien navn, får rigtig mange problemer på halsen i denne bog.

Hans "kæreste" er forsvundet, og han savner hende grusomt. Der kommer sigøjnere til byen, byens brudekrone bliver stjålet, en mand myrdes og der dukker tropper op, som skal brødfødes og helst ikke hærge for meget i byen.

Det er en historisk krimi, men samtidig er personskildringerne meget nuancerede og tidsbilledet gengivet med stor detaljerigdom og sanselighed.... Jeg ville meget nødig leve af den kost, de brave Assens-borgere fortærer! Samtidig med, at tiden giver meget kolorit til bogen, er problemerne evigt menneskelige - kærlighedssorger, had og frygt for fremmede, vold, ulykker, krig og politiske intriger og rænkespil.

Kunsten er at få lavet et godt, troværdigt plot og at få det til at hænge fornuftigt sammen. Og den kunst mestrer Martin Jensen til fulde. Han har også fuldstændig styr på de kolde facts - inkl. Assens bys middelalderlige topografi.
Det er en ren fornøjelse at kaste sig over en ny bog i serien, og denne seneste skærper bestemt appetitten på de næste. Hvis man stadig har bøgerne til gode, er det mest fornuftigt at læse dem i den rigtige rækkefølge. Start med "Soldaterhoren", dernæst "Eske Litle" og så fremdeles. Så får man personernes liv i den kronologisk rigtige orden. Rigtig god fornøjelse!

Klim, 2002. 217 sider. Kr. 265,-

Bogdetaljer

Secondary title
Krimiserien med Eske Litle ; 4
Forlag
Klim
Faustnummer
24128288
ISBN
9788779551411
Antal sider
217

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer