Nøleren af Klaus Rifbjerg

Fra ven til fjende, fra kærlighed til had. Historien om en nølende litteraturprofessors kredsen om et forlist og betydningsfuldt venskab betager men bjergtager ikke.

”Dansk litteratur er fuld af beskrivelser af drengevenskaber, jeg ved bedre end nogen, fra Hans Egede Schack til Rifbjerg har den slags stået på programmet. Jeg har ligefrem forelæst over emnet.”

Venskabet er igen omdrejningspunktet i Rifbjergs seneste roman, ’Nøleren’. Hovedpersonen er en halvfjerdsårig litteraturprofessor med speciale i dansk guldalder. Han ser tilbage på et langt liv: på ægteskab, venskab, børn og karriere; scenen er sat.

Bogens kerne og omdrejningspunkt er jeg-fortællerens venskab med kunstmaler Nikolaj Værn. Hvad bragte to unge og vidt forskellige drenge sammen? Og hvad var årsagen til det smertelige brud, som fulgte i kølvandet, og som fortælleren ikke syntes at komme overens med?

Et selvportræt af Værn bliver i starten af romanen stjålet fra fortællerens bil, hvilket sætter handlingen i gang. Den velovervejede og nølende professor vil denne gang til bunds og finde årsag og forklaring på, hvorfor Nikolaj Værn har slået hånden af ham. En forklaring, som måske slet ikke lader sig finde?

’Nøleren’ er ikke Rifbjergs første bog om venskab, men har afgørende tråde til Rifbjergs tidlige forfatterskab: ’Den kroniske uskyld’. Drengevenskabet mellem Janus og Tore bliver i ’Nøleren’ erstattet af det livslange venskab mellem to mænd, Nikolaj Værn og litteraturprofessoren. Et venskab, som ender brat og uden forklaring. Hvad sker der, når venskab bliver til fjendskab, når kærlighed bliver til had? Rifbjerg kender følelserne fra sit eget private liv, det kan der ikke herske tvivl om, men om det er Rifbjergs eget forliste venskab med Niels Barfoed, kritiker og litterat, bogen tager sit afsæt i, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det ligger snublende nært.

Sprogligt brillerer Rifbjerg som altid, hans vid og belæsthed imponerer. Men fortællingen trænger ikke rigtig ind under huden på mig, til det er for megen litterær tomgang og for lidt nærvær. Jeg bliver betaget, men ikke bjergtaget.

Originally published by Kamilla Uttrup, Litteratursiden.