Henning Mankell: Hundene i Riga

To lettiske lig driver i land på Skånes kyst i en redningsbåd.

Tiden er cirka 1990, da de baltiske lande kæmpede for at løsrive sig fra Sovjet-magten. 

Vores antihelt, politikommissær Kurt Wallander, bliver sat på sagen og tager kontakt til det lettiske politikorps på den anden side af Østersøen. 

En lettisk politikollega ankommer til den skånske købstadsidyl. Han bliver beskrevet som en fin fyr, lidt små-kikset (man ser næsten det nørdede udtryk for sig), og så er han storryger.

Under opklaringsarbejdet forsvinder redningsbåden, og efter at den lettiske politimand er vendt tilbage til Riga, bliver han myrdet.

Kurt Wallander må derfor en tur over Østersøen til en verden, hvor han – og Henning Mankell – helt tydeligt ikke er på hjemmebane. Vi forlader den kriminelle verden i bakkelandet Skåne og begiver os ud i en hårdkogt politisk thriller a la Leif Davidsen. Og den slags er Davidsen betydeligt bedre til end Henning Mankell, hvis styrke er socialrealismen.

Kurt Wallander falder for den lettiske politimands enke. Så vidt så godt. Men fortællingen i Riga taber liv. Mennesker og miljø bliver klichéer, og handlingen kører rundt i cirkler, mens forfatteren virker til forgæves at styre efter midten.  

Farlige KGB-agenter, russiske fascister og lettiske modstandsfolk kæmper en hård kamp, og Kurt Wallander er tydeligvis kommet ned i en hvepserede, hvor han fremstår som lige lovlig hjælpeløs. Men han redder sig ud af trådene på troværdig vis, og romanen lander alligevel et ordentligt sted. Den er noget lang i spyttet og kunne godt have trængt til at få en opstramning på flere områder.

»Hundene i Riga« er nummer to i serien om den operaglade, fraskilte og let overvægtige Wallander. Henning Mankell får skrevet sig tættere ind på hovedpersonen, der fremstår som et levende menneske i det uhyggelige skyggespil i Baltikum.

Da romanen udkom, var den også et stykke samtidshistorie. Siden er meget sket – og til det bedre.  Mankell fik os dengang gjort klart, at Norden havde nogle fæller på den anden side af vandet.

Henning Mankell: Hundene i Riga, 256 sider (Klim).