Anmeldelse
Barnet fra Thy
- Log ind for at skrive kommentarer
Tredje selvstændige bind i Hellebergs medrivende, autofiktive slægtssaga er nået til forfatterens egen barndom i 1960’erne i en dysfunktionel familie.
I modsætning til de to tidligere bind Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy må man formode, at dette bind om forfatterens egen barndom indeholder mindre fiktion. Romanen er skrevet i første person, og man får hele vejen igennem barnets perspektiv. Det er en medlevende beskrivelse af et barns vanskelige opvækst hos en frustreret hjemmegående mor og en upålidelig fantast og charmør af en far med et alkohol- og pillemisbrug. Bogen afspejler det mindre barns manglende evne til at afkode forældrenes adfærd og det lidt ældre barns gryende forståelse af, hvad der er galt.
I 'Søstrene fra Thy' antydes det, at Hellebergs mor, Gerda, senere vil gense den mand, hun flygtigt mødte i Thisted. Det gør hun så i dette bind og bliver gift med ham, og alt er i begyndelsen godt i deres ægteskab. Faderen er lykkelig for deres lille datter og tager sig meget af hende. Moderen affinder sig med rollen som hjemmegående husmor, men efterhånden krakelerer idyllen. Faderen er en karismatisk fantast, der ikke går af vejen for at svindle. Således poserer han på et tidspunkt som general ansat i NATO og får familien installeret på et luksushotel. I perioder tjener han store penge, men når det går galt, må familien flytte. De mange flytninger og skoleskift gør det svært for Maria at få venner, og hun er et ensomt barn.
Vi befinder os i 1960’erne, en tid med forandringer og muligheder. Det mærker moderen ikke så meget til. Hun har tidligere arbejdet i en boghandel og på en avis og deltaget i modstandsbevægelsen, og hun føler sig stækket i sin rolle som husmor, hvor hun må nøjes med at kanalisere sin energi ud i overdreven rengøring. Faderens misbrug og homoseksuelle tilbøjeligheder tærer på ægteskabet, og moderen søger trøst hos andre mænd. Skilsmissen er uundgåelig, og faderen forsvinder mere eller mindre ud af Marias liv.
I de to foregående bind portrætteres stærke kvinder. I dette tredje bind er både moderen og Maria stærke personligheder. Moderen finder arbejde og bryder ud af ægteskabet, og Maria fremstår som en stærk pige, der ganske vist ikke er upåvirket af sit omskiftelige liv, men hun lærer efterhånden at definere sine egne grænser. Faderen derimod er ikke en stærk personlighed, og Helleberg fremstiller ham som en mand med et sammensat sind og flere talenter, men med så mange svage karaktertræk, at han ikke kan leve op til sin rolle som ægtemand og far.
Helleberg er kendt for sine underholdende og velfortalte historiske romaner, bl.a. om dronninger og kendte kvinder. Hendes mange læsere bliver ikke skuffede over denne medrivende og usentimentale fremstilling af hendes egen omskiftelige barndom, der beskrives uden bitterhed med barnet som den undrende iagttager, der bid for bid bliver klogere på forældrenes adfærd.
- Log ind for at skrive kommentarer
Tredje selvstændige bind i Hellebergs medrivende, autofiktive slægtssaga er nået til forfatterens egen barndom i 1960’erne i en dysfunktionel familie.
I modsætning til de to tidligere bind Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy må man formode, at dette bind om forfatterens egen barndom indeholder mindre fiktion. Romanen er skrevet i første person, og man får hele vejen igennem barnets perspektiv. Det er en medlevende beskrivelse af et barns vanskelige opvækst hos en frustreret hjemmegående mor og en upålidelig fantast og charmør af en far med et alkohol- og pillemisbrug. Bogen afspejler det mindre barns manglende evne til at afkode forældrenes adfærd og det lidt ældre barns gryende forståelse af, hvad der er galt.
I 'Søstrene fra Thy' antydes det, at Hellebergs mor, Gerda, senere vil gense den mand, hun flygtigt mødte i Thisted. Det gør hun så i dette bind og bliver gift med ham, og alt er i begyndelsen godt i deres ægteskab. Faderen er lykkelig for deres lille datter og tager sig meget af hende. Moderen affinder sig med rollen som hjemmegående husmor, men efterhånden krakelerer idyllen. Faderen er en karismatisk fantast, der ikke går af vejen for at svindle. Således poserer han på et tidspunkt som general ansat i NATO og får familien installeret på et luksushotel. I perioder tjener han store penge, men når det går galt, må familien flytte. De mange flytninger og skoleskift gør det svært for Maria at få venner, og hun er et ensomt barn.
Vi befinder os i 1960’erne, en tid med forandringer og muligheder. Det mærker moderen ikke så meget til. Hun har tidligere arbejdet i en boghandel og på en avis og deltaget i modstandsbevægelsen, og hun føler sig stækket i sin rolle som husmor, hvor hun må nøjes med at kanalisere sin energi ud i overdreven rengøring. Faderens misbrug og homoseksuelle tilbøjeligheder tærer på ægteskabet, og moderen søger trøst hos andre mænd. Skilsmissen er uundgåelig, og faderen forsvinder mere eller mindre ud af Marias liv.
I de to foregående bind portrætteres stærke kvinder. I dette tredje bind er både moderen og Maria stærke personligheder. Moderen finder arbejde og bryder ud af ægteskabet, og Maria fremstår som en stærk pige, der ganske vist ikke er upåvirket af sit omskiftelige liv, men hun lærer efterhånden at definere sine egne grænser. Faderen derimod er ikke en stærk personlighed, og Helleberg fremstiller ham som en mand med et sammensat sind og flere talenter, men med så mange svage karaktertræk, at han ikke kan leve op til sin rolle som ægtemand og far.
Helleberg er kendt for sine underholdende og velfortalte historiske romaner, bl.a. om dronninger og kendte kvinder. Hendes mange læsere bliver ikke skuffede over denne medrivende og usentimentale fremstilling af hendes egen omskiftelige barndom, der beskrives uden bitterhed med barnet som den undrende iagttager, der bid for bid bliver klogere på forældrenes adfærd.
Kommentarer