Tue Omø

Idéen til Nano poet: 

Jeg har altid været fascineret af livet, og alle de dele den består af. Dybe følelser, store øjeblikke, mørke tider, og den alle steds nærværende L' Amour, på godt og ondt. Jeg har også en forkærlighed for at lege med ord, og derved give teksten en dobbelt betydning.

Det kan ses i mange af de digte jeg har skrevet gennem årene, som på en eller anden måde handler om kommunikation eller identitet.

Først er der det bøvlede besvær med at skrive sit materiale og sende det til relevante forlag. Få masser af afslag indtil man føler sig mindre værd end en lus. Manuskriptet masser ikke ind i vores udgivelsesmønster, eller noget der ligner.

Knokle med at finde den mulige ting der afføder afslaget, og skrive indtil blindheden tager over, og hjernen tager til Langtbortistan. Og se at det læserne roser forfatteren med ikke afspejler forlagenes vurderinger, når man så endelig får et svar der kan give en rettesnor for hvad der skal rettes til.

I de mange år jeg har brugt på at arbejde med tekster, har jeg gjort mig tanker om hvad der er forskelle og ligheder i at arbejde på et digt, en historie eller en roman. Det er jo ikke det samme at skrive en monster tyk bog som et digt der kan være færdig på små 10 minutter. Det der så kan gøre arbejdet lidt mere omfattende er når man skal finde en sammenhæng mellem de digte man har skrevet.