Døden er en ensom sag

Er der en bog jeg hele tiden vender tilbage til, er det Døden er en ensom sag. En bog der ikke kun handler om en forbrydelse, der måske bliver begået, måske ikke. Men også handler om den genre som forfatteren selv var en del af, dem der blev solgt i slibrige blade.

Ray Bradbury er mest kendt for sine science fiction historier, men kunne også begive sig i krimigenren. en ret alternativ krimi, men stadig med de samme virkemidler, som nogle af hans inspirationer. Han nævner i bogen Raymond Chandler, som en af kilderne til inspiration.

Handlingen er en lille by hvor der egentlig ikke sker noget, den er befolket af afdankede skuespillere, der får tiden til at gå med at drikke og mindes deres storhedstid. Hovedpersonen får mistanke om at nogen tager de fallerede af dage, uden at politiet tager det særligt alvorligt. En politimand ser flygtigt på anmeldelsen, men ser i første omgang ikke  at der er sket en forbrydelse.  Jegpersonen lever af at skrive spændingsromaner, hvilket i sig selv er mistænkeligt. I hvert fald i en politimands øjne.

Der skal ikke nævnes noget om det klimaks bogen ender i, for det er ret genialt. Men kender man ikke Ray Bradburys øvrige produktion, er det her en bog der lige så meget fortæller om Rays egen start på forfatterskabet. i litterær forstand.

Ray Bradbury var meget produktiv i sin levetid, og har berørt næsten enhver genre han kunne komme i nærheden af, også børnebøger. Men det han er mest kendt for er novellerne, og hans romaner i science fiction regi. Af romaner kan nævnes: Farenheit 451, Something Wicked This Way Comes, It Came From Outer Space.  Af novellesamlinger kan nævnes:Den illustrerede mand, Solens gyldne æbler, Krøniker fra Mars.

Ray Bradbury har i sit forfatterskab modtaget de højeste priser for sine historier. 

Døden er en ensom sag, er en krimi, men også en personlig fortælling. Der er ikke så mange der kender den, og derfor vil jeg slå et slag for at den bliver mere omtalt.