Blog
De mange facetter i skriveprocessen
I de mange år jeg har brugt på at arbejde med tekster, har jeg gjort mig tanker om hvad der er forskelle og ligheder i at arbejde på et digt, en historie eller en roman. Det er jo ikke det samme at skrive en monster tyk bog som et digt der kan være færdig på små 10 minutter. Det der så kan gøre arbejdet lidt mere omfattende er når man skal finde en sammenhæng mellem de digte man har skrevet.
Det har taget mig mange år og komme frem til hvad der kunne være et godt tema, og mange afslag som jeg kun kunne gætte mig til hvad skyldtes. Forlagene har ikke været tilbøjelige til at komme med udmeldelser om hvad der kunne få manuskriptet gennem nåleøjet. Men med Nano poet lykkedes det så, bare ærgerligt at den ikke har fået den bedste eksponering. I den lagde jeg et emen som skulle være interessant nok til de unge og den ganske befolkning. Moderne kommunikation kontra identiteten, hvordan vi opfører os overfor hinanden på de sociale medier i selvrealiseringens tidsalder.
Mens jeg har arbejdet på Eternal DarkRay, har jeg opdaget at idéerne sommetider har gjort at jeg nu i redigeringsfasen, må afbalancere de mange facetter i historien, da den er meget voldsom og samtidig lidt kompliceret. Jeg har bestræbt mig på at bruge levende figurer, og forsøgt at undgå stereotyper, som det så ofte er i Sci-fi regi, i hvert fald på film. Og det er her jeg har stødt på det sjove i min arbejdsproces. For scenarierne skal helst beskrives lyriske og karakteristikken mere være en del af handlingen end egentlig profil. Og der rammer jeg et problem, for hvis jeg har valgt at figuren skal være afrikansk, skal det også skinne igennem, selvom de i tilfældet med DarkRay skifter krop.
Jeg har derfor sat mig ned og prøvet at skrive små episoder, noveller, som kan give mig et indblik i hvordan jeg skal komme frem til den rette karakter. Jeg har i forvejen i mange år skrevet på noveller, men et forlag fortalte mig at de var for komplekse, hvad de så mente med det, har jeg spekuleret på. Et af svarene var nok at de kunne udvides til romaner.
Okay, for at sætte en knude på hele herligheden, vil jeg sige at det med at skrive historier kontra digte, er at et digt kan beskrive en situation med få ord, hvorimod en historie går dybere ind. Derfor skal den også bruge mere tid på at læseren kan danne et billede af hvad forfatteren vil fortælle. I processen med at skrive romaner og historier, er der mange ting man kan bruge lyrisk, så teksten ikke bliver flad.
Jeg håber stadig på at få Nano poet gjort mere synlig, det er den næste del af processen, og nok den vigtigste. Fordi du risikerer at dit forlag, eller det du kontakter, vil se skævt på salget af dine bøger. Og det er lige meget hvor godt det er, derfor er jeg meget nervøs for at det her er begyndelsen til enden på mit forfatterskab.
Men jeg har endnu ikke fået romanen færdig, og håber at den vil gøre det nemmere for mig at komme videre i processen. Foredrag, filmrettigheder, stor festivitas.
Forlaget skriver at de er stolte af udgivelsen, så den trøst har jeg at basere min tro på at jeg nok skal finde en vej ud af det lidt grumsede vand jeg lige nu svømmer rundt i.
I de mange år jeg har brugt på at arbejde med tekster, har jeg gjort mig tanker om hvad der er forskelle og ligheder i at arbejde på et digt, en historie eller en roman. Det er jo ikke det samme at skrive en monster tyk bog som et digt der kan være færdig på små 10 minutter. Det der så kan gøre arbejdet lidt mere omfattende er når man skal finde en sammenhæng mellem de digte man har skrevet.
Det har taget mig mange år og komme frem til hvad der kunne være et godt tema, og mange afslag som jeg kun kunne gætte mig til hvad skyldtes. Forlagene har ikke været tilbøjelige til at komme med udmeldelser om hvad der kunne få manuskriptet gennem nåleøjet. Men med Nano poet lykkedes det så, bare ærgerligt at den ikke har fået den bedste eksponering. I den lagde jeg et emen som skulle være interessant nok til de unge og den ganske befolkning. Moderne kommunikation kontra identiteten, hvordan vi opfører os overfor hinanden på de sociale medier i selvrealiseringens tidsalder.
Mens jeg har arbejdet på Eternal DarkRay, har jeg opdaget at idéerne sommetider har gjort at jeg nu i redigeringsfasen, må afbalancere de mange facetter i historien, da den er meget voldsom og samtidig lidt kompliceret. Jeg har bestræbt mig på at bruge levende figurer, og forsøgt at undgå stereotyper, som det så ofte er i Sci-fi regi, i hvert fald på film. Og det er her jeg har stødt på det sjove i min arbejdsproces. For scenarierne skal helst beskrives lyriske og karakteristikken mere være en del af handlingen end egentlig profil. Og der rammer jeg et problem, for hvis jeg har valgt at figuren skal være afrikansk, skal det også skinne igennem, selvom de i tilfældet med DarkRay skifter krop.
Jeg har derfor sat mig ned og prøvet at skrive små episoder, noveller, som kan give mig et indblik i hvordan jeg skal komme frem til den rette karakter. Jeg har i forvejen i mange år skrevet på noveller, men et forlag fortalte mig at de var for komplekse, hvad de så mente med det, har jeg spekuleret på. Et af svarene var nok at de kunne udvides til romaner.
Okay, for at sætte en knude på hele herligheden, vil jeg sige at det med at skrive historier kontra digte, er at et digt kan beskrive en situation med få ord, hvorimod en historie går dybere ind. Derfor skal den også bruge mere tid på at læseren kan danne et billede af hvad forfatteren vil fortælle. I processen med at skrive romaner og historier, er der mange ting man kan bruge lyrisk, så teksten ikke bliver flad.
Jeg håber stadig på at få Nano poet gjort mere synlig, det er den næste del af processen, og nok den vigtigste. Fordi du risikerer at dit forlag, eller det du kontakter, vil se skævt på salget af dine bøger. Og det er lige meget hvor godt det er, derfor er jeg meget nervøs for at det her er begyndelsen til enden på mit forfatterskab.
Men jeg har endnu ikke fået romanen færdig, og håber at den vil gøre det nemmere for mig at komme videre i processen. Foredrag, filmrettigheder, stor festivitas.
Forlaget skriver at de er stolte af udgivelsen, så den trøst har jeg at basere min tro på at jeg nok skal finde en vej ud af det lidt grumsede vand jeg lige nu svømmer rundt i.
Kommentarer