Blog
Efterlysning
Sidste år udgav jeg romanen Mordet på Halland. Mit forlag, Tiderne Skifter, ligger i Læderstræde, og hver gang jeg i månederne inden udgivelsen skulle ind på forlaget gik jeg hen til udstillingsvinduet i Bøger & Kuriosa som ligger i samme gade. Jeg skulle lige se om BLIXs portræt af Herman Bang stadig hang der. En dag havde jeg spurgt derinde hvad det kostede, og da jeg absolut ikke ejede en krone var det dumt af mig at spørge. Egentlig var det vist ikke forfærdelig dyrt, jeg har fortrængt prisen nu, men dyrt var det selvfølgelig alligevel når jeg ingen penge havde, sådan er det jo. Jeg lovede mig selv at når min roman var udkommet og jeg havde fået mit forskud, ville jeg give mig selv portrættet i gave. Og da dagen oprandt, var billedet naturligvis solgt. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg kunne være så dum.
Mon det var dig der havde købt det? Og kunne jeg måske købe det af dig?

Kommentarer