Jørgen Dissing Nørgaard

Jeg tænker meget over fremtiden for tiden, og ikke mindst over hvordan den ser ud i den litteratur jeg er fascineret af. Jeg tænker på, hvordan verden ser ud om fx. 1000 år, 500 år, 100 år, 50 år. Og ét ord følger altid disse tanker. Det er ordet smasket eller det smaskede. Af en eller anden grund forestiller jeg mig, at det hele går hen og bliver ret smasket og klistret og langt som grød. Og som det lønner sig i mange af livets mere komplekse forhold, tyr jeg til bøgerne - og selvfølgelig kan de også i denne sag give mig en række spændende perspektiver. 

Jeg er ikke helt ny, men jeg skammer mig ikke over at se SKAM -  tværtimod. Jeg tænker det er godt at kunne sætte sig i andres sted; andre der har en anden alder, en anden hudfarve, en anden religion end én selv. Så jeg ser altså SKAM med ekstrem stor fornøjelse. :-)

Som litterat synes jeg selvfølgelig også det er interessant at der i 6. afsnit i sæson III er en direkte reference til en eller flere stor(e) norsk(e) digter(e).

Kernefamilien og det traditionelle parforhold er - med god grund - under kraftig beskydning i dag. Det er simpelthen usmart at leve på den måde. 

Uden nogen former for videnskabelig belæg for det vurderer jeg, at langt flere mennesker i faste seksuelle og mentale monogame parforhold er ok tilfredse end ligefrem glade og lykkelige. Hvorfor det, og hvorfor stiler vi ikke højere? 

Under overskriften: "Hemingway, Kerouac and Salinger: Hipsters now read literacy classics to their children" skriver den engelske onlineavis The Independent at en ny trend er på vej fra USA.