Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat blev stiftet i 2005 og uddeles én gang årligt til to yngre danske forfattere (under 50 år), der har haft en lovende debut inden for det seneste år.
Litteratursiden er partner i prisen, der er Danmarks største debutantpris. Som en del af partnerskabet sætter Litteratursiden hvert år i september gennem et stort tema fokus på tendenserne hos de nye stærke stemmer. Udvalget af værker i temaet sker dog uafhængigt af prisen. Listen er ordnet kronologisk med nyeste vindere øverst.