Fædre i litteraturen

Den ultimative far i litteraturen er formodentlig Atticus Finch fra Dræb ikke en sangfugl. Atticus’ diktum er, at man aldrig rigtigt lærer et menneske at kende, før man kryber ind i dets hud og ser med hans øjne, og det forsøger han på fineste vis at lære børnene.

Selvom litteraturen er fyldt med faderfigurer præget af komplekser, fadermord og fravær, finder vi også plads til forsoning og tilgivelse, til kærlige og selvopofrende fædre, samt til børns varme barndomsminder om deres fædre.