Logo
Bogliste

Fædre i litteraturen

Den ultimative far i litteraturen er formodentlig Atticus Finch fra Dræb ikke en sangfugl. Atticus’ diktum er, at man aldrig rigtigt lærer et menneske at kende, før man kryber ind i dets hud og ser med hans øjne, og det forsøger han på fineste vis at lære børnene.

Selvom litteraturen er fyldt med faderfigurer præget af komplekser, fadermord og fravær, finder vi også plads til forsoning og tilgivelse, til kærlige og selvopofrende fædre, samt til børns varme barndomsminder om deres fædre.

Bøger på listen

Vulkanø

Daniel Dalgaard

Vulkanø er en følsom, underholdende og skarp energiudladning om at være søn og at blive far. 

Fars kamp

Thomas Bugge

Hylemorsom og superaktuel tegneserie tager far- og manderollen under kærlig behandling.

Far

Monika Helfer

Gennem erindring og eftertanke tegner forfatteren et følsomt, gribende portræt af sin far.

Lysende mørke

Carsten Müller Nielsen

Carsten Müller Nielsen er en mester til at beskrive det usagte og tegne autentiske portrætter af mennesker, der ikke rigtigt kan få greb om livet.

Farskibet

Glenn Bech (f. 1991)

Debutanten Glenn Bech tager med sit affektive og storslåede sørgeskrift erindringslitteraturen til et nyt sted, hvor sorgen sidder i selve sproget. 

Postkort fra Californien

Tonny Vorm

Tonny Vorm har skrevet en virkelig rørende og vedkommende erindringsroman om at være far, når man selv er vokset op uden sin far.

Hvem slog min far ihjel

Édouard Louis

Romanen er på den ene side en lang kærlighedserklæring til faderen og på den anden side en skarp og vred kritik af den franske stat. 

Rampen

Jesper Stein

Hudløst ærlig biografisk roman om, hvordan en smertefuld skilsmisse trækker spor langt ind i fremtiden.

Overleverne

Alex Schulman

Alex Schulman har skrevet en stærk og uafrystelig fortælling om barndom, fortrængninger og skrøbelige familiedynamikker.

De urolige

Linn Ullmann

Den selvbiografiske roman løftes til nye højder, når Linn Ullmann med sit lyriske sprog skriver om sin opvækst, kærligheden mellem sin berømte forældre og farens sidste tid.

Mig ejer ingen

Åsa Linderborg

'Mig ejer ingen' er en fremragende biografisk roman om pigen Åsa, der vokser op med sin far i 1970'ernes Sverige.

Originaludgave: 2008

Alt dette kunne du få

Josefine Klougart

Josefine Klougarts roman er en hyldest til moderskabet, barndommen og naturen. Et vigtigt bidrag til tidens moderskabslitteratur og Klougarts bedste bog til dato.

 

Min kamp 3. bog

Karl Ove Knausgård

Den altid velskrivende Knausgård fortæller i bind tre om barndommens tabte land og om forholdet til den mægtige, straffende fader.

Mr. Woolf

Jan Kjærstad

God og finurlig historie om legetøj og leg, men også en om at være kreativ og om familiesamhørighed, tilsat et ordentligt drys eventyr og fantasi.

Ud og stjæle heste

Per Petterson

At vokse op betyder, at man taber en verden, men får en ny. Det sker for hovedpersonen Trond, der også beskriver det at blive voksen som en intens kropslig erfaring. 

 

Digt om døden : en bog om min far

Søren R. Fauth

Sorgen og melankolien løber som en tråd gennem digtet, der er fyldt med lidenskab og patos og bevæger sig springende og kaotisk mellem mange niveauer.

Jeg slog min far ihjel

Christian Dorph

Digtkredsen udforsker tabuer om selvmord og manglende sorg efter dødsfaldet af en forælder. Dorph stiller spørgsmål, som får lov til at hænge i luften længe efter endt læsning.

En frivillig død

Steffen Kverneland

Gribende og personlig graphic novel fra norske Steffen Kverneland, der fortæller om sin barndom med en far, der endte med at begå selvmord.

Hvis der skulle komme et menneske forbi

Thomas Korsgaard

Debutromanen om en drengs miserable opvækst i en socialt belastet familie ude på landet er stærk læsning.

Færdig med Eddy Bellegueule

Her er bogen, alle bør læse. Bør fordi den giver et usædvanligt og ærligt indblik i en opvækst på samfundets bund, præget af vold og håbløshed.

Bag om min far

Kaspar Kaum Bonnén

Titlen varsler noget problematisk; en søn, der går bag om sin far. Det er der kommet en anklagende, gribende og overvældende beretning ud af. 

Søvn

Rolf Sparre Johansson

Sjældne fardigte. Ærlige og ret præcise beskriver de frustrationen og den afmagt, man udsættes for af et spædbarn. Formeksperimentet er vellykket, men samlingen er uden de helt store armbevægelser.

Lone Star

Mathilde Walter Clark

Lone Star er en selvbiografisk skildring, der handler om en fraværende far og om at søge sine slægtsmæssige rødder.

Gud taler ud

Jens Blendstrup

Jens Blendstrup indtager rollen som et villavejsvidne og leverer et humoristisk og nænsomt portræt af en aldrende og dæmonisk far.

Knud, den Store

Hanne Vibeke Holst

Fantastisk læseoplevelse. Hanne-Vibeke Holsts fortælling om sin far, forfatteren Knud Holst, er både medrivende, levende og rørende.

Glem det. Dårligt nyt. En smule håb

Edward St. Aubyn

Edward St Aubyn åbner et vindue til en verden gennemsyret af dekadence, amoral, grådighed, snobberi og ondskab: Det britiske aristokrati.

Dræb ikke en sangfugl

Harper Lee

Mageløs, rørende og empatisk klassiker som fik skelsættende betydning i kampen mod racisme i USA.

Originaludgave: 1960