Bog

Koldbrand

Af (
2019
)

Anmeldelse

Koldbrand af Cilla og Rolf Börjlind

12 jun.19

Eminent og samfundsaktuel roman topper listen over årets gode læseoplevelser på krimisiden. 

I 'Koldbrand', som er femte bind i den eminente krimiserie med makkerparret Tom Stilton og Olivia Rönning, gør en bilbombe gør det af med en familie og ryster Sverige. Heldigvis ser det i første omgang ud til, at sagen er enkel, og man finder hurtigt en mistænkt, der bliver dømt på indicier.

Olivia Rönning har dog mødt gerningsmanden i forbindelse med efterforskningen, og han har gjort et stort indtryk på hende, og hun har svært ved at erkende, at han skulle være skyldig i bombeattentatet. Mens alt dette foregår i Sverige, er Tom Stilton på rekreation i Thailand, hvor han bliver blandet ind i jagten på en svensker, der tilsyneladende bruger en stor del af sin tid i Den Gyldne Trekant, hvor der produceres en stor del af verdens heroin. Han er ikke informeret om, hvorfor manden skal findes, men det bliver en livsfarlig rejse for ham.

Bogen er utrolig velskrevet og en ren fornøjelse at læse. Persongalleriet fungerer perfekt, og man kommer tættere på dem for hver bog, de kryber ind under huden, og jeg synes efterhånden, jeg kender dem til bunds. Plottet er ualmindelig godt fundet på og holder til det sidste. Der er flere overraskelser undervejs, og mere end én gang måtte jeg gentænke forløbet. Jeg kan ikke rose bogen nok, den er simpelthen fremragende.

Forfatterparret har som regel et samfundsaktuelt emne som omdrejningspunkt for deres krimier, og det er de simpelthen gode til. Det giver handlingen noget ekstra pondus, og det er med til at plottet altid virker troværdigt og realistisk. Samtidig er de fleste af os læsere vel interesseret i det samfund vi lever i, så det er også med til at gøre bøgerne endnu mere interessante.

Jeg kan på det varmest anbefale 'Koldbrand' til alle, der elsker en god, velskrevet og spændende krimi, men jeg synes, det vil være synd ikke at læse serien i kronologisk rækkefølge, da der er henvisninger tilbage til de tidligere bind.

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Oversætter
Kamilla Jørgensen
Faustnummer
46527178
ISBN
9788763860765
Antal sider
412

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer