Bog

Fange nr. 21

Af (
2011
)

Anmeldelse

Fange nr. 21 af Søren Ellemose

16 maj.11

Velfungerende, vedkommende og velskrevet krimi om en skræmmende dansk terrorist.

’Fange nr. 21’ er 2. del af ’Manus Albino’, som udkom i 2010. Titlen refererer til manden bag Manus Albino, den kyniske og fuldkommen egocentriske rigmandssøn Sebastian de La Cour.

Han er ved bogens begyndelse fængslet under maximale sikkerhedsforanstaltninger, men det hindrer ham ikke i at flygte efterladende sig en meget markant besked til kriminalkommissær Henning Lorentzen. Og så går jagten ind, for hvad er det næste, Manus Albino vil lægge sin klamme hånd på?

Samtidig modtager journalisten Xenia Holm et tip om, at hvis hun tager til Samsø og møder op på en bestemt adresse, så venter hendes næste store historie der.

’Fange nr. 21’ er kompromisløs i sit plot, de to forfattere tager os med derud, hvor vi aldrig har været før, og det er uhyggeligt.

For mig var det et dejligt gensyn med Henning Lorentzen, selvom han ikke fylder helt så meget som i ’Manus Albino’, men der kommer fine nuancer til hans person. Endvidere er beskrivelsen af assistenten Louise rigtig god. Hun har så meget mere, end hun vil give udtryk af.

Hvordan forfatterne finder ind til Sebastian og hans væsen, vil jeg ikke vide, men det er også en sammenhængende – om end meget ond – person de skildrer.

De små forbehold jeg havde i min læsning af ’Manus Albino’ er fuldstændig væk. ’Fange nr. 21’ er intenst spændende, velskrevet og velkomponeret - en krimi der fortjener mange læsere. Selv kan jeg ikke vente på 3’eren, for ’Fange nr. 21’ ender med noget af en cliffhanger ... Så er du advaret :-)

Bogdetaljer

Forlag
Byen
Faustnummer
28722184
Graphic
Sara Maritta Brasse www.brasse.dk
ISBN
9788799423149
Antal sider
422

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer