Forfatter
Sebastian Nathan
Med stilistisk overlegenhed digter Sebastian Nathan ømt om kærlighed, tab og hverdagens glimt af lys og mørke.
Sebastian Nathan (f. 1996) er uddannet på Forfatterskolen, og i 2021 debuterede han med digtsamlingen Honey Moon. Den kredser langsomt om et break-up og en ung forelskelse i et både sorgbart og skødesløst skriftsprog.
I 2022 vandt Nathan den prestigefyldte Munch-Christensens debutantpris for digtsamlingen. Professor Anne-Marie Mai beskrev læseoplevelsen således i sin tale:
”Hvis ikke man allerede har læst Sebastian Nathans debutdigte, 'Honey Moon', kan man glæde sig til at få en smuk bog i hånden, som man kommer til at vende tilbage til. Sådan er det, fordi Nathans bog slet og ret føles godt at opholde sig i. Ikke fordi digtene ikke handler om tilværelsens skyggesider, men fordi der er noget velgørende menneskeligt i alt, hvad der foregår i digtene.”
I de knap 100 siders pastelindbunden digtsamling slentres der langsommeligt og tyst igennem København, hvor ”billederne lægger sig/ som en hånd/ over øjnene/ så man ikke kan se”. 'Honey Moon' stråler forsigtigt i sit sprog, der fremstår stilistisk overlegen.
Digtene er samtidig skrevet med interesse for popsangens simple og kortfattede, men dermed også smukke og ræsonnerende, beskrivelser af kærlighed og tab. Igennem digtene citeres der bl.a. fra popikonerne Lana del Reys, Ariana Grandes, MØs, Carly Rae Jepsens og Whitney Houstons sangtekster.
Skribent: Sofie Holm Nielsen
Foto: Coco Ardal