Forfatter
Pernille Abd-El Dayem
Pernille Abd-El Dayem skriver i særlige, små prosastykker med stor sproglig præcision om evigtgyldige tematikker som identitet, seksualitet, erindring og familie.
Abd-El Dayem debuterede med udgivelsen Inden for revet (2015). ’Inden for revet’ tager sig ud som koncentrerede og fortættede små prosastykker. Tekstfragmenterne, der ofte har karakter af at være erindringer, handler om identitet, køn og ikke mindst om familie- og slægtsrelationer. De omhandler ambivalensen mellem oplevelsen af at høre til, være hjemme, set og elsket af moderen og bedsteforældrene, i tryghed inden for revet, og i næste øjeblik at føle sig udstødt, sårbar og fremmed, uden for revet.
Hendes anden udgivelse, romanen June, udkom i 2018. I ’June’ afsøger den unge jeg-fortæller, der også lægger navn til bogens titel, sin identitet og seksualitet igennem diverse barndomserindringer og familieskildringer. Historien er bygget op om to fortællespor: ”Ferien” og ”Typebyen”, hvor kortere prosastykker agerer som en form for sanselige snapshots.
I 2022 er Pernille Abd-El Dayem aktuel med novellesamlingen Omsorgsdage
Pernille Abd-El Dayem er født i Esbjerg den 5. april i 1985. Hun har en bachelorgrad i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet fra 2010 og er efterfølgende uddannet fra Forfatterskolen i 2012.