Per Olov Enquist (1934-2020), også kendt som P.O. Enquist, var en af Sveriges mest anerkendte forfattere. En rød tråd i Enquists forfatterskab er, at han tog udgangspunkt i historiske begivenheder og gav dem nyt liv ved at bygge sine fiktive verdener op omkring dem. Temaerne er virkelighedsvente og søger efter sandheder i en kredsen om bl.a. kærlighed, politik og bedrag.
Enquists forfatterskab rummer skuespil, filmmanuskripter, kriminalromaner, litteraturkritik og selvbiografier. At Enquist kan placeres i et spændingsfelt mellem det faktuelle og det opdigtede og med en interesse for den politiske verden kan ses over et bredt spektrum. Siden sit gennembrud har han f.eks. skrevet skuespil om Selma Lagerlöf og hendes opvækst i Billedmagerne (1998), om Pinsebevægelsen i Sverige i 1900-tallet i Lewis Rejse (2001) og en poetisk dokumentarroman, Bogen om Blance (2004), om Marie Curie, der i slutningen af 1800-tallet er indlagt for hysteri på sindssygehospitalet Salpêtrière i Paris, hvor den verdensberømte neurolog Charcot er overhoved. Man hører om, hvordan hun udvikler et forhold til Blanche Wittman, og at hun som forsker opdager grundstoffet radium og bliver dobbelt Nobelpristager i kemi.
I Livlægens besøg (1999) skriver Enquist om trekantsdramaet mellem Struensee, kong Christian d.7 og dronning Caroline Mathilde. ’Livlægens besøg’ blev et bestsellerhit i Danmark og et af de mest læste udenlandske værker i Tyskland, Frankrig og Italien. Romanen blev i 2012 skrevet om til et filmmanuskript med titlen ’En kongelig affære’, som også blev taget godt imod.
Selvom det historiske går gennem forfatterskabet som kendetegn, er der også afstikkere fra den ellers røde tråd. Den forstødte engel (1985) er et forsøg på at forklare kærlighedens væsen og mange ansigter med bl.a. en vandskabning, der har to hoveder.
Et andet liv (2008) og efterfølgeren Lignelsesbogen (2013) er selvbiografiske erindringsbøger om Enquist selv i 3.person, hvor der bliver stillet de store eksistentielle spørgsmål til egen væren. Enquists kendetegnende uklare grænser mellem hvad, der er digtende romankunst og hvad, der er selve erindringen, er til stede i disse. I Kaptajn Nemos bibliotek bliver historier om Jules Verne-figuren Kaptajn Nemo og fabler fra bibelen inddraget, og spørgsmålet er her også, hvorvidt man helt kan stole på de fantasifulde udlægninger af fortiden.
Per Olov Enquist (1934-2020) voksede op i et pietistisk kirkemiljø i det nordlige Sverige. Fra 1955-1964 studerede han på Uppsala Universitet og skrev sit speciale om Thorsten Jonssons krimier. Han debuterede som romanforfatter med ’Kristallögat’ i 1961. I 1964 fik han sit egentlige gennembrud ved udgivelsen af sin tredje roman Magnetisørens femte vinter. Som 35-årig modtog han Nordisk Råds Litteraturpris. Han modtog denne pris for ’Legionærerne’ i 1969. Siden da har han vundet Augustprisen to gange: i 1999 for ’Livlægens besøg’ og i 2008 for 'Et andet liv'.
Enquist har ikke kun gjort sig bemærket for sine skriverier, men har også vundet det svenske mesterskab i højdespring med en rekord på 1,97 meter. Hans erfaringer med idrætten har han bragt med ind i sin digtning. Det er ’Sekundanten’ (1971) et eksempel på.
I 15 år fra 1978-1993 var Enquist bosat i Danmark, da han var gift med den tidligere skuespillerchef på Det Kongelige Teater, Lone Bastholm.
Af Elisabeth Grethe Gertz Olsen
