Forfatter
Mette Thomsen
Født: 26. februar 1970 i Humlebæk.
Debut: Af en superhelts bekendelser.
Der er en råstyrke, en dynamik ved superhelte
Lige siden hun var ganske lille har Mette Thomsen fortalt historier. Både under opvæksten som enebarn i Humlebæk og i gymnasietiden på N. Zahles Gymnasieskole, som hun blev student fra i 1989. I gymnasiet skrev hun alvorlige noveller, men var også fascineret af tegneserier. Hun begyndte at finde på historier til tegneserier, som hun fik andre til at tegne. Fra marts til august 1991 gik hun på tegneserieskolen The London Cartoon Center, hvorefter hun begyndte på jurastudiet i København. Efter to år med juraen vendte hun imidlertid tilbage til tegneserieverdenen og begyndte på forfattergerningen.
Temaer
Inspirationen fra tegneserier ses tydeligt i hendes debutroman, Af en superhelts bekendelser. Et voldtægtsforsøg sætter den grå, pertentlige Emma i gang med et selvrealiseringsprojekt, som ender med at forvandle hende til ”Englen” – en superkvinde, der er som klippet ud af et tegneseriehæfte. Hun er hård og kontant, gennemtæsker voldtægtsmand og øver selvtægt overalt i Londons gader. Men under romanens actionoverflade udspiller sig også historien om en passiv kvinde, der begynder at forme og tage ansvar for sit eget liv.
Også i Plastic (1995), forfatterens anden roman, er kvinderollen til debat. Hovedpersonen Mona forsøger gennem forskønnende plastickirurgi at virkeliggøre mediernes simplificerede kvindebillede med fatale konsekvenser til følge.
Både Emmas og Monas historie fortælles med en kommenterende, distanceret ironi, som ifølge forfatteren følger med personernes store medieforbrug. Den distance, som findes mellem dem selv og livet i fjernsynet, filmen eller ugebladet, overfører de på den ægte virkelighed – og denne ironi kommer også til udtryk i romanerne sprog.
Men distancen er også farefuld. ”Det ironiske bliver til en besættelse af æstetik, form, overflade. Et liv, der leves på ironiens præmisser, er simpelthen ikke nok”, siger Mette Thomsen i et interview i Information efter udgivelsen af hendes tredje bog ”Hajfyldte farvande”. Her opgiver hun den ironiske fortællerstemme og giver et psykologisk realistisk portræt af en kvinde, hvis barndom kaster skygger langt ind i hendes voksenliv.
Mette Thomsen er på flere måder en atypisk forfatter. Hun er selvlært, har hverken været omkring forfatterskolen eller universitetets litterære studier, og hun har ikke skrevet i litterære tidsskrifter. Til gengæld har hun med sin uhøjtidelige og ligefremme skrivestil nydt stor opmærksomhed i ikke-litterære tidsskrifter.
Biografien er udarbejdet af Johanne Worsaae Petersen, stud.mag. i Litteraturhistorie.
Portrættet redigeres af Århus Kommunes Biblioteker
Foto: Privat
Født: 26. februar 1970 i Humlebæk.
Debut: Af en superhelts bekendelser.
Der er en råstyrke, en dynamik ved superhelte
Lige siden hun var ganske lille har Mette Thomsen fortalt historier. Både under opvæksten som enebarn i Humlebæk og i gymnasietiden på N. Zahles Gymnasieskole, som hun blev student fra i 1989. I gymnasiet skrev hun alvorlige noveller, men var også fascineret af tegneserier. Hun begyndte at finde på historier til tegneserier, som hun fik andre til at tegne. Fra marts til august 1991 gik hun på tegneserieskolen The London Cartoon Center, hvorefter hun begyndte på jurastudiet i København. Efter to år med juraen vendte hun imidlertid tilbage til tegneserieverdenen og begyndte på forfattergerningen.
Temaer
Inspirationen fra tegneserier ses tydeligt i hendes debutroman, Af en superhelts bekendelser. Et voldtægtsforsøg sætter den grå, pertentlige Emma i gang med et selvrealiseringsprojekt, som ender med at forvandle hende til ”Englen” – en superkvinde, der er som klippet ud af et tegneseriehæfte. Hun er hård og kontant, gennemtæsker voldtægtsmand og øver selvtægt overalt i Londons gader. Men under romanens actionoverflade udspiller sig også historien om en passiv kvinde, der begynder at forme og tage ansvar for sit eget liv.
Også i Plastic (1995), forfatterens anden roman, er kvinderollen til debat. Hovedpersonen Mona forsøger gennem forskønnende plastickirurgi at virkeliggøre mediernes simplificerede kvindebillede med fatale konsekvenser til følge.
Både Emmas og Monas historie fortælles med en kommenterende, distanceret ironi, som ifølge forfatteren følger med personernes store medieforbrug. Den distance, som findes mellem dem selv og livet i fjernsynet, filmen eller ugebladet, overfører de på den ægte virkelighed – og denne ironi kommer også til udtryk i romanerne sprog.
Men distancen er også farefuld. ”Det ironiske bliver til en besættelse af æstetik, form, overflade. Et liv, der leves på ironiens præmisser, er simpelthen ikke nok”, siger Mette Thomsen i et interview i Information efter udgivelsen af hendes tredje bog ”Hajfyldte farvande”. Her opgiver hun den ironiske fortællerstemme og giver et psykologisk realistisk portræt af en kvinde, hvis barndom kaster skygger langt ind i hendes voksenliv.
Mette Thomsen er på flere måder en atypisk forfatter. Hun er selvlært, har hverken været omkring forfatterskolen eller universitetets litterære studier, og hun har ikke skrevet i litterære tidsskrifter. Til gengæld har hun med sin uhøjtidelige og ligefremme skrivestil nydt stor opmærksomhed i ikke-litterære tidsskrifter.
Biografien er udarbejdet af Johanne Worsaae Petersen, stud.mag. i Litteraturhistorie.
Portrættet redigeres af Århus Kommunes Biblioteker
Foto: Privat