Forfatter
Maria Hesselager
Hun vandt Munch-Christensens debutantpris i 2021, og hendes bog er allerede solgt til oversættelse i udlandet. Maria Hesselager er med ’Jeg hedder Folkví’ vendt tilbage til fortiden og har gentænkt den historiske roman i en smuk og rørende form.
”Det er litteratur, vi kan opleve hos Maria Hesselager, og hendes fortælling hører ikke hjemme i en nationalromantisk sammenhæng eller blandt nutidens selvudnævnte vølver. Det er ikke Ingemanns historiske romaner, der finder en fortsættelse. Den tradition, Maria Hesselager har fat i, er snarere J. P. Jacobsens og Johannes V. Jensens spor af historiefortælling.”
Sådan lød det i Anne-Marie Mais tale til Maria Hesselager (f. 1984), da hun vandt Munch-Christensens debutantpris i 2021 for sin roman Jeg hedder Folkví, og hvor hun, foruden at blive sammenlignet med to af Danmarks største historiefortællere blev prist for sin evne til at være sanselig på lige fod med vores gamle folkeviser og konstant lægge en mytisk stemning over en kvinde og hendes liv.
’Jeg hedder Folkví’ handler om søskendeparret Folkví og Áslakr, der lever i vikingetiden i Danmark, og som har et tæt og (umiddelbart) ubrydeligt forhold. Særligt Folkví synes at bære en stærk længsel efter Áslakr, der rækker ud over vores moderne forståelse af søskendeforholdet, men det er en længsel, der synes for stærk til Áslakr. Han begiver sig derfor alene afsted på togt og vender tilbage med en forlovet på armen, hvilket forårsager et sammenbrud hos Folkví. Imens sidder nornerne ved Yggdrasils fod og observerer menneskene og spinder menneskenes livstråd.
Hesselager skriver rørende og levende om en verden, der ligger fjernt fra nutiden, men hun formår at skabe en historie, der, på trods af dens periodiske og mytiske afstand, skildrer tilfældigheden som et livsvilkår, og hvordan den pludselig synes at definere en hel eksistens, som gør romanen til en alment menneskelig fortælling.
Hesselager debuterer med en fortælling, som på bedste vis ikke centrerer sig om historiske fakta, men via et fantastisk sprog bevæger sig på et psykologisk komplekst plan, hvor menneskelivets uundgåeligheder – tab, kærlighed, sorg og valg – får lov til at udspille sig.
Maria Hesselager blev færdiguddannet fra Forfatterskolen i 2014 og underviser på Dansk Talentakademis skrivelinje foruden at drive Kunstteater, et fællesskab for tværdisciplinære kunstneriske produktioner, med kunstner Mathias Dyhr.
Foto: Lærke Posselt
Skrevet af Emma Karlebjerg
Hun vandt Munch-Christensens debutantpris i 2021, og hendes bog er allerede solgt til oversættelse i udlandet. Maria Hesselager er med ’Jeg hedder Folkví’ vendt tilbage til fortiden og har gentænkt den historiske roman i en smuk og rørende form.
”Det er litteratur, vi kan opleve hos Maria Hesselager, og hendes fortælling hører ikke hjemme i en nationalromantisk sammenhæng eller blandt nutidens selvudnævnte vølver. Det er ikke Ingemanns historiske romaner, der finder en fortsættelse. Den tradition, Maria Hesselager har fat i, er snarere J. P. Jacobsens og Johannes V. Jensens spor af historiefortælling.”
Sådan lød det i Anne-Marie Mais tale til Maria Hesselager (f. 1984), da hun vandt Munch-Christensens debutantpris i 2021 for sin roman Jeg hedder Folkví, og hvor hun, foruden at blive sammenlignet med to af Danmarks største historiefortællere blev prist for sin evne til at være sanselig på lige fod med vores gamle folkeviser og konstant lægge en mytisk stemning over en kvinde og hendes liv.
’Jeg hedder Folkví’ handler om søskendeparret Folkví og Áslakr, der lever i vikingetiden i Danmark, og som har et tæt og (umiddelbart) ubrydeligt forhold. Særligt Folkví synes at bære en stærk længsel efter Áslakr, der rækker ud over vores moderne forståelse af søskendeforholdet, men det er en længsel, der synes for stærk til Áslakr. Han begiver sig derfor alene afsted på togt og vender tilbage med en forlovet på armen, hvilket forårsager et sammenbrud hos Folkví. Imens sidder nornerne ved Yggdrasils fod og observerer menneskene og spinder menneskenes livstråd.
Hesselager skriver rørende og levende om en verden, der ligger fjernt fra nutiden, men hun formår at skabe en historie, der, på trods af dens periodiske og mytiske afstand, skildrer tilfældigheden som et livsvilkår, og hvordan den pludselig synes at definere en hel eksistens, som gør romanen til en alment menneskelig fortælling.
Hesselager debuterer med en fortælling, som på bedste vis ikke centrerer sig om historiske fakta, men via et fantastisk sprog bevæger sig på et psykologisk komplekst plan, hvor menneskelivets uundgåeligheder – tab, kærlighed, sorg og valg – får lov til at udspille sig.
Maria Hesselager blev færdiguddannet fra Forfatterskolen i 2014 og underviser på Dansk Talentakademis skrivelinje foruden at drive Kunstteater, et fællesskab for tværdisciplinære kunstneriske produktioner, med kunstner Mathias Dyhr.
Foto: Lærke Posselt
Skrevet af Emma Karlebjerg