Lea Marie Løppenthin skriver fabulerende, fragmentarisk og tankevækkende om det unge sansende menneske i verden. Hun bevæger sig elegant mellem poesi og prosa og forbinder samtidsportræt med græsk mytologi.
Livet går over sine bredder (2022) er Lea Marie Løppenthins seneste roman om bedemandsforretningen Cyklus, der har specialiseret sig i bæredygtige begravelser, hvor de døde kroppe komposteres i lyntempo og spredes som muld i haver og skove. Det er en fabulerende og genreeksperimenterende kollektivroman om liv, død, jord og længsler, der ligesom flere andre af Lea Marie Løppenthins værker kredser om den græske mytologi.
Lea Marie Løppenthin debuterede i 2014 med digtsamlingen Nervernes adresse. Digtsamlingen består af syv prosa digte, der er eksistentielle og konfronterende i form og udtryk. Digtene fortælles af et jeg, der er lige dele nervøs, sorgfuld og humoristisk og som på tankevækkende og kompleks vis formulerer oplevelsen af at møde virkeligheden. Flere af digtene handler om at konfrontere sig åbent og hudløst med verden gennem kroppen og sanserne. Digtsamlingen blev i 2014 shortlistet til Danmarks største debutantpris Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris.
I 2016 udkom Lea Marie Løppenthins anden digtsamling Marts er bedst, der består af sitrende og lette digte om en ung, sensitiv kvinde, som søger sammenhænge mellem alting. Samme år udkom også hendes debutroman Panser, der er bygget op som et nutidigt græsk drama med et kor, der kommenterer på begivenhedernes gang. I tre akter følger vi Ingeborg, Klara, Sophie, Juan, Thomas og Andy i San Francisco, hvis kærlighed og vrede får voldsomme konsekvenser. Bogen er illustreret med sort-hvide tegninger af Halfdan Pisket.
Romanen Sæson fra 2019 er en moderne genskrivning af den græske myte om dødsrigets dronning Persefone og høstgudinden Demeter, der må undvære sin datter hver vinter. Romanen bruser, som Litteratursidens anmelder skriver, derudaf i en vekselvirkning mellem absurditet og glimtvis genkendelighed og forbinder myte med samtidsportræt. Det er en legesyg fortælling, hvor poesi, prosa og fragment smelter sammen i historien om mor Frank, der kun ser sin datter Per halvdelen af året.
Lea Marie Løppenthin blev født i 1987 og er som diplomatbarn vokset op i København, Dhaka og Hanoi. Hun har læst litteraturvidenskab og filosofi på Københavns Universitet og dimitterede i 2013 fra Forfatterskolen. Udover digte og romaner har Lea Marie Løppenthin også skrevet radiodramaet “Persefone stikker af” (2017), ligesom hun er librettist på operaen Lisbon Floor (2022). Lea Marie Løppenthin modtog Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 2017.
Foto: Simone Lilmoes, 2022
Skribent: Julie Hastrup-Markussen, ph.d.
