Forfatter
John Milton
John Milton betragtes som én af Englands største forfattere. Hans hovedværk er det episke digt Det tabte Paradis om syndefaldet.
Der er gået 100 år siden sidste danske udgave af Miltons Det tabte Paradis.
Men i 2006 fik vi en fin, ny udgave med forklarende indledning, glimrende noter og Doré’s pragtfulde illustrationer.
Umiddelbart kan man tænke at dette 1600-tals epos om det Godes triumf over det Onde, om synd og om Jesus’ tilgivende kærlighed nok ikke har relevans for det moderne menneske. Men de sidste årtiers debat om nyreligiøsitet og åndelighed, kristendom eller ej er måske et tegn på, at der er behov for at finde rødderne til vores europæiske humanisme?
Det genopvakte skisma mellem den vestlige, kristne tradition og den muslimske ditto har måske været medvirkende til, at vi repeterer egne tidligere religionskrige og reformationens betydning: Dengang blev der sat spørgsmålstegn ved den traditionelle sociale orden, man søgte efter troens åbenbaring, og gudsforholdet blev personliggjort. Miltons store digtepos er med til at vise den kristne fortællings mange lag og nuancer.
Forfatteren og hans samtid
John Milton (1608 – 1674) som anses for at være Englands betydeligste digter efter Shakespeare, levede i en at de mest dramatiske perioder i Englands historie.
Efter Elisabeths den førstes død i 1603 blev Skotland og England forenet under James den første af England. Han videreførte den anglikanske kirke, Church of England, men calvinistiske puritanere og skotske presbyritanere vandt stadig større popularitet i deres forsøg på at stække den suveræne kongemagt. Især lavadel og borgerskab støttede disse bestræbelser i parlamentet. Situationen tilspidsede sig i 1629, hvor kongen opløste parlamentet. Godsejer Oliver Cromwell var én af de hjemsendte parlamentarikere, og qua sit militære geni kom han til at stå i spidsen for den politisk-religiøse borgerkrig, der endte med halshugningen af kongen og oprettelsen af den engelske republik med Cromwell som Lord Protector. England afsluttede således reformationstidens krige om kongemagt versus borgerne, religion versus styreform og nationalstaternes konsolidering.
John Milton fik en grundig humanistisk uddannelse. Han fravalgte en klerikal karriere, da han allerede som ung følte sig i opposition til den engelske kirke, som var støttet af monarkiet. I stedet tilbragte han årene 1634 (efter sin Master of Arts fra Cambridge) til 1638 med selvstudier, hvor han på det nærmeste slugte alt, hvad der var skrevet på engelsk, latin, græsk og italiensk. Han var sekretær under Cromwells regering, hvor han trods et svigtende syn varetog den udenrigspolitiske korrespondance.
Udover sine digterværker skrev han en del politiske og filosofiske værker, f.eks. om trykkefrihed og vigtigheden af uddannelse, om retten til skilsmisse, hvis ægteskabet ikke var lykkeligt, og desuden et forsvarsskrift for borgernes moralske ret til at henrette en uretfærdig konge. Takket være indflydelsesrige venner undgik han dødsstraf da kongemagten vendte tilbage og ”The Restoration period” begyndte. Men hans puritanske livsførelse og kristne overbevisninger var ikke længere moderne. Resten af sit liv brugte den nu blinde digter på at diktere de store værker, Paradise Lost, Paradise Regained og Samson Agonistes, til familiemedlemmer.
Paradise Lost
På flere måder adskiller værket sig fra andre af renæssancens store digteposer. Ingen stolte riddere kæmper om smukke møer eller andre kongeriger, og handlingen finder sted ude i det kristne univers, i et kosmos af himmel og helvede med jorden hængende som en kugle i midten. Værket starter ”in media res” hvor Satan og hans sammensvorne bliver kastet ud af himlen efter et mislykket oprør mod Gud. Læseren delagtiggøres i en meget menneskelig Satans overvejelser om, hvorledes han bedst hævner denne forsmædelse. Det gør han som bekendt ved at lokke mennesket med det forbudte æble på kundskabens træ. Det er et meget psykologisk drama, hvor store dele af teksten udtrykker parternes tro, følelser og holdninger.
Digteposet er skrevet i blankvers (rimløse vers) og opdelt i 12 bøger. Der skiftes synsvinkel i de forskellige bøger, således at flere stemmer høres: Satan, digteren Milton, Gud, Adam og Eva, englen Raphael og flere andre. Alle er de med til at berette historien om, hvorledes mennesket mistede sin uskyld.
Milton har forklaret at værket handler om menneskets ulydighed mod Gud og det deraf følgende tab af paradis, men undervejs i læsningen får man forklaret, at Gud har planlagt syndefaldsforløbet for derved at demonstrere det Godes triumf over det Onde i form af tilgivelsen. Adam tilgiver Eva og denne menneskelige handling får Gud til at tilgive dem. Her er både tale om antikkens Platon: Mennesket spejles i den anden i kærlighed og om kristendommens Paulus: At finde sig selv i sin næste.
Milton står på skuldrene af både humanisten Erasmus af Rotterdam og Luther i sin kombination af de to mænds forskellige frihedsbegreber. I gennem hele værket optræder begrebet ”free will” ustandselig og Milton kombinerer Erasmus’ viljesbegreb: individets valg mellem krop og sjæl, hvor Gud belønner det kristne menneske og med Luthers´ mere komplekse opfattelse: viljen er underordnet Gud, kun troen frelser, men via anger og tilgivelse opnår mennesket en indre frihed.
Således som englen Mikael siger til Adam og Eva da han fører dem ud af Paradis: ”læg dertil en færd / der med din kundskab kan stå mål, læg tro / og tålmod til, og dyd og mådehold / og kærlighed, der skal i tidens løb / benævnes med ”barmhjertighedens” navn, / og som er sjælen i alt andet godt, da vil du ej ugerne drage bort / fra dette Paradis, men i dig selv / du ejer et langt bedre Paradis./”
Milton placerer Adam midt i kosmos på jorden, mellem Himmel og Helvede.
Verdens skæbne afhænger af hvordan mennesket tager sit ansvar på sig. Milton giver Adam valget at udfylde rollen som menneske, som som Gud har skabt ham til, og hverken overskride rollen eller falde i, således er nogle valg er menneskelige, mens andre er djævelske.
Ved at kombinere de to frihedsbegreber fra Erasmus og Luther får Milton sat valgfriheden til fejltagelser, skyld og anger ind i en humanistisk kristen sammenhæng. Det tabte Paradis kan blandt andet læses som en kristen fortolkning af humanismen og er en nøgle til forståelsen af det moderne humanismebegreb.
Andre moderne læsninger har kritiseret portrættet af Eva som fordømmende og kvindefjendsk. Måske er hun snarere et udtryk for datidens opfattelse af kvinden som offer for sin sensualitet, hvortil Milton tillægger hende tidens spirende erkendelsestrang som den nye og farlige frister for mennesket. For det er Eva, der spiser af kundskabens træ, ikke Adam, som blot følger hende i solidaritet og kærlighed.
Læs videre
Milton oversat til dansk – et udvalg
Milton, John: Det tabte paradis / med illustrationer af Gustave Doré ; på dansk ved Uffe Birkedal ; noteapparat: Bo Alkjær ; indledning: Christian Kaaber, Bo Alkjær. - Vangsgaard, 2006 - xi, 447 s.
Milton, John: Den stærke Samson / oversat af Uffe Birkedal. - Bakke, 1930. - 79 sider.
Milton, John: Komus / oversat af Uffe Birkedal. - Tillge, 1908. - 53 sider. - (Studier fra sprog- og oldtidsforskning ; 76).
Af de samfundskritiske pamfletter er oversat:
32.3
Milton, John: Om Trykkefrihed : Areopagitica / oversat og med Indledning af A.C. Krebs. -Berlingske, 1936. - 67 sider.
Miltons liv og forfatterskab
Milton, John: Det tabte paradis / med illustrationer af Gustave Doré ; på dansk ved Uffe Birkedal ; noteapparat: Bo Alkjær. - Vangsgaard, 2006.
(heri s. i-xi: Christian Kaaber og Bo Alkjær: Tilværelsens overvældende omskiftelighed : John Miltons liv og tid).
Fin introduktion til Miltons liv og digtets verdensbillede.
Gyldendals bibliotek : Hovedværker af Verdenslitteraturen / under Redaktion af Vilh. Andersen m.fl - Kbh. : Gyldendal, 1928-1930.
(i bind 22 : Fransk og engelsk Poesi : fra 1450 til 1900 / udgivet af Chr. Rimestad).
Generel introduktion.
81
Kruuse, Jens: Mesterværker : en indføring i tredive af de største digterværker fra alle tider og en kort oversigt over verdenslitteraturens historie fra den græske oldtid til vort århundredes begyndelse. - Hasselbalch, 1955.
(heri s. 189-197: Guds blinde stridsmand).
Analyser af Det tabte paradis
27.67 Helsingør Stift
Helsingør stiftsbog. - Helsingør stiftsøvrighed.
(heri: 2007, s. 72-85: Siemen, Elisabeth: Englekrig og syndefald).
80.1
Fast tillid til fiktioner / redaktion Kirsten M. Andersen m.fl. - Frederiksberg : Anis, 2008.
(heri s. 91-104: Suanne Gregersen: Satan - en nødvendig fiktion : John Milton: Paradise lost).
80.1
Bloom, Harold: Hvordan man skal læse og hvorfor / på dansk ved Christian Bundegaard. -Gyldendal, 2003.
(heri s. 124-130: John Milton: Det tabte paradis.
Specielt om Satan figuren.
Nyere engelsk Litteratur
Gordon Teskey: Delirious Milton : the fate of the poet in modernity . Harvard University Press paperback edition. - Cambridge, Mass., Harvard University Press, 2009
A concise companion to Milton. Red.: Angelica Duran. Malden, Mass., Wiley-Blackwell, 2011. - xiv, 274 sider. - (Blackwell concise companions to literature and culture)
Et lille udvalg af andre kunstnere der har ladet sig inspirere af milton
Haydns store oratorium Skabelsen. Komponeret i 1798.
Händel har komponeret over Miltons digte: L’Allegro, Il Penseroso og Il Moderato samt komponeret et oratorium over Miltons epos Samson.
Rigtig mange billedkunstnere har ladet sig inspirere, men englænderen William Blake er nok den billedkunstner, som har udødeliggjort Paradise Lost i visuel forstand med sin helt personlige stil. Hans landsmand William Hogarth, franske Gustave Doré og den svejtsiske kunstner Fuseli er andre store kunstnere der har illustreret Milton.
Forfatteren C.S. Lewis: Løven, heksen og garderobeskabet. Borgen, 2008 (Narniaserien)
Drengen Digory lader sig ikke friste af heksen til at plukke Livets æble, først senere da Løven Aslan tillader ham at plukke æblet, bringe det ham lykke og glæde.
Philip Pullman: Det gyldne kompas m.fl. Forfatteren har selv angivet at hans trilogi har Det tabte paradis som inspirationskilde.
Cees Nooteboom: Det tabte paradis trækker Miltons formidlende og forløsende engle ind i sin roman.
I Baggesens dystopi Oceania peger fremstillingen af underverdenen tilbage til Miltons Paradise Lost.
William Golding: Free fall om Satans fald.
Skrevet af bibliotekar og bachelor i italiensk Janet Wiljelm
John Milton betragtes som én af Englands største forfattere. Hans hovedværk er det episke digt Det tabte Paradis om syndefaldet.
Der er gået 100 år siden sidste danske udgave af Miltons Det tabte Paradis.
Men i 2006 fik vi en fin, ny udgave med forklarende indledning, glimrende noter og Doré’s pragtfulde illustrationer.
Umiddelbart kan man tænke at dette 1600-tals epos om det Godes triumf over det Onde, om synd og om Jesus’ tilgivende kærlighed nok ikke har relevans for det moderne menneske. Men de sidste årtiers debat om nyreligiøsitet og åndelighed, kristendom eller ej er måske et tegn på, at der er behov for at finde rødderne til vores europæiske humanisme?
Det genopvakte skisma mellem den vestlige, kristne tradition og den muslimske ditto har måske været medvirkende til, at vi repeterer egne tidligere religionskrige og reformationens betydning: Dengang blev der sat spørgsmålstegn ved den traditionelle sociale orden, man søgte efter troens åbenbaring, og gudsforholdet blev personliggjort. Miltons store digtepos er med til at vise den kristne fortællings mange lag og nuancer.
Forfatteren og hans samtid
John Milton (1608 – 1674) som anses for at være Englands betydeligste digter efter Shakespeare, levede i en at de mest dramatiske perioder i Englands historie.
Efter Elisabeths den førstes død i 1603 blev Skotland og England forenet under James den første af England. Han videreførte den anglikanske kirke, Church of England, men calvinistiske puritanere og skotske presbyritanere vandt stadig større popularitet i deres forsøg på at stække den suveræne kongemagt. Især lavadel og borgerskab støttede disse bestræbelser i parlamentet. Situationen tilspidsede sig i 1629, hvor kongen opløste parlamentet. Godsejer Oliver Cromwell var én af de hjemsendte parlamentarikere, og qua sit militære geni kom han til at stå i spidsen for den politisk-religiøse borgerkrig, der endte med halshugningen af kongen og oprettelsen af den engelske republik med Cromwell som Lord Protector. England afsluttede således reformationstidens krige om kongemagt versus borgerne, religion versus styreform og nationalstaternes konsolidering.
John Milton fik en grundig humanistisk uddannelse. Han fravalgte en klerikal karriere, da han allerede som ung følte sig i opposition til den engelske kirke, som var støttet af monarkiet. I stedet tilbragte han årene 1634 (efter sin Master of Arts fra Cambridge) til 1638 med selvstudier, hvor han på det nærmeste slugte alt, hvad der var skrevet på engelsk, latin, græsk og italiensk. Han var sekretær under Cromwells regering, hvor han trods et svigtende syn varetog den udenrigspolitiske korrespondance.
Udover sine digterværker skrev han en del politiske og filosofiske værker, f.eks. om trykkefrihed og vigtigheden af uddannelse, om retten til skilsmisse, hvis ægteskabet ikke var lykkeligt, og desuden et forsvarsskrift for borgernes moralske ret til at henrette en uretfærdig konge. Takket være indflydelsesrige venner undgik han dødsstraf da kongemagten vendte tilbage og ”The Restoration period” begyndte. Men hans puritanske livsførelse og kristne overbevisninger var ikke længere moderne. Resten af sit liv brugte den nu blinde digter på at diktere de store værker, Paradise Lost, Paradise Regained og Samson Agonistes, til familiemedlemmer.
Paradise Lost
På flere måder adskiller værket sig fra andre af renæssancens store digteposer. Ingen stolte riddere kæmper om smukke møer eller andre kongeriger, og handlingen finder sted ude i det kristne univers, i et kosmos af himmel og helvede med jorden hængende som en kugle i midten. Værket starter ”in media res” hvor Satan og hans sammensvorne bliver kastet ud af himlen efter et mislykket oprør mod Gud. Læseren delagtiggøres i en meget menneskelig Satans overvejelser om, hvorledes han bedst hævner denne forsmædelse. Det gør han som bekendt ved at lokke mennesket med det forbudte æble på kundskabens træ. Det er et meget psykologisk drama, hvor store dele af teksten udtrykker parternes tro, følelser og holdninger.
Digteposet er skrevet i blankvers (rimløse vers) og opdelt i 12 bøger. Der skiftes synsvinkel i de forskellige bøger, således at flere stemmer høres: Satan, digteren Milton, Gud, Adam og Eva, englen Raphael og flere andre. Alle er de med til at berette historien om, hvorledes mennesket mistede sin uskyld.
Milton har forklaret at værket handler om menneskets ulydighed mod Gud og det deraf følgende tab af paradis, men undervejs i læsningen får man forklaret, at Gud har planlagt syndefaldsforløbet for derved at demonstrere det Godes triumf over det Onde i form af tilgivelsen. Adam tilgiver Eva og denne menneskelige handling får Gud til at tilgive dem. Her er både tale om antikkens Platon: Mennesket spejles i den anden i kærlighed og om kristendommens Paulus: At finde sig selv i sin næste.
Milton står på skuldrene af både humanisten Erasmus af Rotterdam og Luther i sin kombination af de to mænds forskellige frihedsbegreber. I gennem hele værket optræder begrebet ”free will” ustandselig og Milton kombinerer Erasmus’ viljesbegreb: individets valg mellem krop og sjæl, hvor Gud belønner det kristne menneske og med Luthers´ mere komplekse opfattelse: viljen er underordnet Gud, kun troen frelser, men via anger og tilgivelse opnår mennesket en indre frihed.
Således som englen Mikael siger til Adam og Eva da han fører dem ud af Paradis: ”læg dertil en færd / der med din kundskab kan stå mål, læg tro / og tålmod til, og dyd og mådehold / og kærlighed, der skal i tidens løb / benævnes med ”barmhjertighedens” navn, / og som er sjælen i alt andet godt, da vil du ej ugerne drage bort / fra dette Paradis, men i dig selv / du ejer et langt bedre Paradis./”
Milton placerer Adam midt i kosmos på jorden, mellem Himmel og Helvede.
Verdens skæbne afhænger af hvordan mennesket tager sit ansvar på sig. Milton giver Adam valget at udfylde rollen som menneske, som som Gud har skabt ham til, og hverken overskride rollen eller falde i, således er nogle valg er menneskelige, mens andre er djævelske.
Ved at kombinere de to frihedsbegreber fra Erasmus og Luther får Milton sat valgfriheden til fejltagelser, skyld og anger ind i en humanistisk kristen sammenhæng. Det tabte Paradis kan blandt andet læses som en kristen fortolkning af humanismen og er en nøgle til forståelsen af det moderne humanismebegreb.
Andre moderne læsninger har kritiseret portrættet af Eva som fordømmende og kvindefjendsk. Måske er hun snarere et udtryk for datidens opfattelse af kvinden som offer for sin sensualitet, hvortil Milton tillægger hende tidens spirende erkendelsestrang som den nye og farlige frister for mennesket. For det er Eva, der spiser af kundskabens træ, ikke Adam, som blot følger hende i solidaritet og kærlighed.
Læs videre
Milton oversat til dansk – et udvalg
Milton, John: Det tabte paradis / med illustrationer af Gustave Doré ; på dansk ved Uffe Birkedal ; noteapparat: Bo Alkjær ; indledning: Christian Kaaber, Bo Alkjær. - Vangsgaard, 2006 - xi, 447 s.
Milton, John: Den stærke Samson / oversat af Uffe Birkedal. - Bakke, 1930. - 79 sider.
Milton, John: Komus / oversat af Uffe Birkedal. - Tillge, 1908. - 53 sider. - (Studier fra sprog- og oldtidsforskning ; 76).
Af de samfundskritiske pamfletter er oversat:
32.3
Milton, John: Om Trykkefrihed : Areopagitica / oversat og med Indledning af A.C. Krebs. -Berlingske, 1936. - 67 sider.
Miltons liv og forfatterskab
Milton, John: Det tabte paradis / med illustrationer af Gustave Doré ; på dansk ved Uffe Birkedal ; noteapparat: Bo Alkjær. - Vangsgaard, 2006.
(heri s. i-xi: Christian Kaaber og Bo Alkjær: Tilværelsens overvældende omskiftelighed : John Miltons liv og tid).
Fin introduktion til Miltons liv og digtets verdensbillede.
Gyldendals bibliotek : Hovedværker af Verdenslitteraturen / under Redaktion af Vilh. Andersen m.fl - Kbh. : Gyldendal, 1928-1930.
(i bind 22 : Fransk og engelsk Poesi : fra 1450 til 1900 / udgivet af Chr. Rimestad).
Generel introduktion.
81
Kruuse, Jens: Mesterværker : en indføring i tredive af de største digterværker fra alle tider og en kort oversigt over verdenslitteraturens historie fra den græske oldtid til vort århundredes begyndelse. - Hasselbalch, 1955.
(heri s. 189-197: Guds blinde stridsmand).
Analyser af Det tabte paradis
27.67 Helsingør Stift
Helsingør stiftsbog. - Helsingør stiftsøvrighed.
(heri: 2007, s. 72-85: Siemen, Elisabeth: Englekrig og syndefald).
80.1
Fast tillid til fiktioner / redaktion Kirsten M. Andersen m.fl. - Frederiksberg : Anis, 2008.
(heri s. 91-104: Suanne Gregersen: Satan - en nødvendig fiktion : John Milton: Paradise lost).
80.1
Bloom, Harold: Hvordan man skal læse og hvorfor / på dansk ved Christian Bundegaard. -Gyldendal, 2003.
(heri s. 124-130: John Milton: Det tabte paradis.
Specielt om Satan figuren.
Nyere engelsk Litteratur
Gordon Teskey: Delirious Milton : the fate of the poet in modernity . Harvard University Press paperback edition. - Cambridge, Mass., Harvard University Press, 2009
A concise companion to Milton. Red.: Angelica Duran. Malden, Mass., Wiley-Blackwell, 2011. - xiv, 274 sider. - (Blackwell concise companions to literature and culture)
Et lille udvalg af andre kunstnere der har ladet sig inspirere af milton
Haydns store oratorium Skabelsen. Komponeret i 1798.
Händel har komponeret over Miltons digte: L’Allegro, Il Penseroso og Il Moderato samt komponeret et oratorium over Miltons epos Samson.
Rigtig mange billedkunstnere har ladet sig inspirere, men englænderen William Blake er nok den billedkunstner, som har udødeliggjort Paradise Lost i visuel forstand med sin helt personlige stil. Hans landsmand William Hogarth, franske Gustave Doré og den svejtsiske kunstner Fuseli er andre store kunstnere der har illustreret Milton.
Forfatteren C.S. Lewis: Løven, heksen og garderobeskabet. Borgen, 2008 (Narniaserien)
Drengen Digory lader sig ikke friste af heksen til at plukke Livets æble, først senere da Løven Aslan tillader ham at plukke æblet, bringe det ham lykke og glæde.
Philip Pullman: Det gyldne kompas m.fl. Forfatteren har selv angivet at hans trilogi har Det tabte paradis som inspirationskilde.
Cees Nooteboom: Det tabte paradis trækker Miltons formidlende og forløsende engle ind i sin roman.
I Baggesens dystopi Oceania peger fremstillingen af underverdenen tilbage til Miltons Paradise Lost.
William Golding: Free fall om Satans fald.
Skrevet af bibliotekar og bachelor i italiensk Janet Wiljelm