Forfatter
Georgi Gospodinov
Georgi Gospodinov er årets modtager af den internationale Bookerpris. Den bulgariske forfatter, digter og manuskriptforfatter hædres for sit mesterlige værk 'Tidsskjul'.
I romanen Tidsskjul fra 2021 tager Gospodinov læseren med på en forunderlig tidsrejse. Fortællingen følger en unavngiven jegfortæller og psykoterapeuten Gaustin, som i fællesskab opretter fortidssklinikker, hvor folk med demens og Alzheimers bliver behandlet for deres tabte hukommelse. Gennem rekonstruktioner af fortiden og fortællinger finder de hukommelsessvigtede fortidens minder frem. Gaustins teori er, at når man mindes noget lykkeligt føler man lykke.
Novellesamlingen Blinde Vajsja og andre historier fra 2018 består af en række historier, der hver har sit særlige perspektiv og sin særlige pointe, så det er næsten umuligt at fremhæve den ene frem for den anden. Flere historier foregår i toge, på banegårde, afgangshaller, caféer eller andre offentlige steder, hvor mennesker mødes. Altså tomme steder, hvor man er i en venteposition og åben for nye møder og kontakter.
Gospodinovs debut- og gennembrudsroman En naturlig roman gav ham international succes. Det kan være svært at forklare, hvad bulgarske Georgi Gospodinovs ’En naturlig roman’ egentlig handler om, fordi den udforsker og udfordrer romanen som genre. Fortællingen varieres, udvides, omvæltes og bygges op igen. Men ét er sikkert; adskillelsen går igen – som et par, der går fra hinanden, som mennesker, der udskiller ting på toilettet, som en tolkning af at fare vild og have svært ved at finde tilbage til sit udgangspunkt.
Georgi Gospodinov (f. 1968) er født i Bulgarien. Han debuterede som forfatter i 1992 og har siden udgivet både poesi, noveller og romaner. Han blev internationalt kendt med romanen ‘En naturlig roman’ (2006, 2. udgave 2018), der oprindeligt udkom i 1999. Foreløbigt er der tre af hans romaner og en enkelt novellesamling, der er oversat til dansk.
I 2021 vandt Gospodinov Zinklarprisen, der hylder novellegenren:
”Med sine korte historier, publiceret i de mest forskellige sammenhænge, har Georgi Gospodinov flyttet ved grænserne for hvad en novelle kan være, og hvordan en historie kan fortælles. Både i forhold til stil, genre og universer er hans noveller og fortællinger kendetegnet ved en fantastisk spændvidde, der går på tværs af realisme og fantastik, filosofisk fortælling, krimi og science fiction." (Fra juryens motivation)
Foto: Phelia Baruh
Skrevet af Vicki Kragh Pedersen, cand. mag.