Forfatter
Geir Gulliksen
Geir Gulliksen fik sit internationale gennembrud med ’Historie om et ægteskab’, der blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris og sparker til samfundets fastlåste idéer om ægteskab, kønsroller og begær.
Geir Gulliksen (f. 1963) er en norsk forfatter, der debuterede i 1986. Han har skrevet digte, essays og børnebøger, men det er for alvor hans romaner, der har givet ham medvind ud over Norges grænser.
Historie om et ægteskab (2015), der handler om manden Jon og konen Timmy, der langsomt driver fra hinanden, blev romanen, der igangsatte Gulliksens internationale succes. Timmy bliver forelsket i en anden mand, og Jon finder pludselig sig selv midt i en skilsmisse. Jon sætter sig for at undersøge, hvad der gik galt, og hvordan de efter 20 års ægteskab kunne glemme hinanden. Bogen bearbejder det moderne ægteskab og udforsker, hvad kærlighed er i alle dets smertelige og lidenskabelige former. Bogen vakte efter dens udgivelse stor debat pga. dens autofiktive elementer og grænsesøgende tanker om menneskets begær.
I Se på os nu (2019) genoptager Gulliksen undersøgelsen af det moderne parforhold igennem den midaldrende Hans Kaasajordet. Hans er egentlig lykkelig gift med Ingunn og har været det i 14 år, men da han møder 30-årige nybagte mor Harriet og pludselig finder sig selv massere hendes bryst for at lindre på spændingerne, bliver ægteskabets tillid og retfærdighed sat på prøve. ’Se på os nu’ skildrer, ligesom ’Historier om et ægteskab’, ægteskabets rummelighed og menneskets vilje til at se hinanden (eller mangel på samme). ’Se på os nu’ er en humoristisk fortælling, der med Hans’ mærkelige foretagender, bliver mere og mere bizar, men Gulliksen formår herigennem at portrættere det absurde i den verden, vi lever i, hvor politisk korrekthed hersker over selvets lyster.
Geir Gulliksens nyeste roman Den jeg skulle blive (2021) rummer den satiriske tone, som også kan ses i hans øvrige forfatterskab, men den bærer igennem hele romanen præg af en underliggende sørgmodighed. Romanens hovedperson står alene efter to forliste ægteskaber, en fyring over en misforståelse og et forhold til sin ældste datter, der hænger i en tynd tråd. Romanen skildrer dele af Hennings liv, som står som afgørende nedslag i hans følelsesmæssigt forkrøblede liv, hvor manden har været afskåret fra skrøbelighed og omsorg. Det har efterladt Henning hungrende efter en altinkluderende kærlighed og en ufrivillig seksualisering af kvinder. ’Den jeg skulle blive’ portrætterer Hennings kamp med at blive den rigtige udgave af sig selv igennem skæve og ofte tåkrummende relationer.
Geir Gulliksen skriver bøger om menneskets mest intime relationer og lyster, der folder sig ud på anden vis, end man havde forestillet sig. Hans forfatterskab bidrager til debatten om den moderne mand og det moderne parforhold, hvor man kan glemme omsorgen og hinanden, så man til sidst står tilbage med et tabt individ, der er ude af stand til at finde fodfæste. Gulliksen formår at åbne sine læseres øjne, også for de provokerende og pinlige elementer af livet.
Foto: Baard Henriksen
Skribent: Emma Karlebjerg, studentermedhjælper
Geir Gulliksen fik sit internationale gennembrud med ’Historie om et ægteskab’, der blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris og sparker til samfundets fastlåste idéer om ægteskab, kønsroller og begær.
Geir Gulliksen (f. 1963) er en norsk forfatter, der debuterede i 1986. Han har skrevet digte, essays og børnebøger, men det er for alvor hans romaner, der har givet ham medvind ud over Norges grænser.
Historie om et ægteskab (2015), der handler om manden Jon og konen Timmy, der langsomt driver fra hinanden, blev romanen, der igangsatte Gulliksens internationale succes. Timmy bliver forelsket i en anden mand, og Jon finder pludselig sig selv midt i en skilsmisse. Jon sætter sig for at undersøge, hvad der gik galt, og hvordan de efter 20 års ægteskab kunne glemme hinanden. Bogen bearbejder det moderne ægteskab og udforsker, hvad kærlighed er i alle dets smertelige og lidenskabelige former. Bogen vakte efter dens udgivelse stor debat pga. dens autofiktive elementer og grænsesøgende tanker om menneskets begær.
I Se på os nu (2019) genoptager Gulliksen undersøgelsen af det moderne parforhold igennem den midaldrende Hans Kaasajordet. Hans er egentlig lykkelig gift med Ingunn og har været det i 14 år, men da han møder 30-årige nybagte mor Harriet og pludselig finder sig selv massere hendes bryst for at lindre på spændingerne, bliver ægteskabets tillid og retfærdighed sat på prøve. ’Se på os nu’ skildrer, ligesom ’Historier om et ægteskab’, ægteskabets rummelighed og menneskets vilje til at se hinanden (eller mangel på samme). ’Se på os nu’ er en humoristisk fortælling, der med Hans’ mærkelige foretagender, bliver mere og mere bizar, men Gulliksen formår herigennem at portrættere det absurde i den verden, vi lever i, hvor politisk korrekthed hersker over selvets lyster.
Geir Gulliksens nyeste roman Den jeg skulle blive (2021) rummer den satiriske tone, som også kan ses i hans øvrige forfatterskab, men den bærer igennem hele romanen præg af en underliggende sørgmodighed. Romanens hovedperson står alene efter to forliste ægteskaber, en fyring over en misforståelse og et forhold til sin ældste datter, der hænger i en tynd tråd. Romanen skildrer dele af Hennings liv, som står som afgørende nedslag i hans følelsesmæssigt forkrøblede liv, hvor manden har været afskåret fra skrøbelighed og omsorg. Det har efterladt Henning hungrende efter en altinkluderende kærlighed og en ufrivillig seksualisering af kvinder. ’Den jeg skulle blive’ portrætterer Hennings kamp med at blive den rigtige udgave af sig selv igennem skæve og ofte tåkrummende relationer.
Geir Gulliksen skriver bøger om menneskets mest intime relationer og lyster, der folder sig ud på anden vis, end man havde forestillet sig. Hans forfatterskab bidrager til debatten om den moderne mand og det moderne parforhold, hvor man kan glemme omsorgen og hinanden, så man til sidst står tilbage med et tabt individ, der er ude af stand til at finde fodfæste. Gulliksen formår at åbne sine læseres øjne, også for de provokerende og pinlige elementer af livet.
Foto: Baard Henriksen
Skribent: Emma Karlebjerg, studentermedhjælper