Dansk Forfatterforening var vært ved en konference på Christiansborg 5. april. Folk fra bogbranchen og politikere debatterede hvordan litteraturen når ud til læserne.
Jakob Vedelsby fra Dansk Forfatterforenings indledte konferencen med en opsang til de fremmødte. Forfatterne har fået sværere ved at trænge igennem til læserne, der er optaget af andre gøremål og streamingtjenester, særligt de yngre og mændene. Forlagene og bibliotekerne efterspørger de sikre kort. Mange forfattere sidder tilbage med skuffede forventninger, rygproblemer, sultne maver og økonomiske udfordringer og makulerede restoplag og drømme. Bedre held næste gang! Som et lille land må vi gøre mere for sproget og for at hjælpe bøgerne ud til læserne. Hvordan kan vi sammen løfte litteraturformidlingen, så bøgerne når ud til flere læsere? Med dette spørgsmål kunne konferencen begynde.
Brød og mælk, mennesker og maskiner
Ikke alle fremmødte delte Vedelsbys pessimisme. Litteraturen formidles meget og godt rundt omkring, men der er udfordringer med de unge læsere og med samtalen om bøger. Den gode litteraturformidling skal give os et sprog at tale om litteratur i, mente forfatteren Matilde Walter Clark, som indledte paneldebatten. Hun nævnte et godt eksempel på en personlig anmeldelse, der gav hende lyst til straks at få fat i bogen: ”It’s brilliant. But I hated it!” Netop samtalen om litteratur er central i Læseforeningen, som Helene Forsberg fortalte om i panelet, en social frivilligforening, som udbreder læsningen til alle i samfundet.
Også boghandleren Pernille Kjær, sidste års vinder af blixen prisen for bedste boghandler, har fundet et sprog at formidle litteratur i, da folk valfarter til hendes boghandel i Odense. Helt centralt er den personlige formidling og glæden ved litteraturen.
Matilde Walter Clark opfordrede til, at vi alle begyndte at interessere os mere for, hvad vi propper i hovedet, ligesom vi går mere og mere op i, hvad vi propper i munden. Klaus Gjørup fra forlaget Wunderbuch var enig, hvem gider at spise dårligt brød, vi skal have håndværket tilbage. Ligesom han som ansat på Thiese mejeri lader kvaliteten styre produktet. Han er træt af markedsføringsmateriale og snak og mener, det handler om at hylde bogen som genstand og medie.
Lise Vandborg fra Litteratursiden fortsatte i mælkesporet og foreslog anbefalinger af bøger på netop mælkekartonen, der er et perfekt format til lister a la ’Noget der ligner Harry Potter.’ Vi skal ud til folk og ramme dem, der hvor de er. Samtidig skal der ikke gå for meget livsstil i litteraturformidlingen med smukke, reklameagtige billeder af bøger. Litteraturformidling handler om indhold. Vi skal ud over bestselleren, og her er det litteraturformidlerens engagement, personlige vurderinger og kurrateringer, der er vigtige. Den genskabes ikke af en algoritme på Amazon. Bag Litteratursidens lister står et menneske, mens der bag listerne på for eksempel Amazon er en maskine. Her mente Jakob Kvist fra Peoples Press, som netop er købt af Story Tell, ikke der er tale om et enten eller. Til gengæld ville han hellere tale om bibliotekernes ebøger, konkurenceforvridning og formålet med bibliotekerne.
Bibliotekerne og litteraturen
Bibliotekerne er en dannelsesinstitution, der skal hjælpe den klassiske gode litteratur og ikke konkurrere med hverken Mofibo eller Ældre Sagen eller undervise i skateboard og yoga, bedyrede Jakob Kvist. Michel Steen Hansen fra Danmarks Biblioteksforening svarede skarpt igen, med udgangspunkt i bibliotekernes historie og public service forpligtelse, også den digitale.
Debatten om eReolen kom hurtigt til at fylde meget, også da politikerne senere kom på banen med diskussioner om liberalisering af ebogsmarkedet. Der blev desuden snakket om bibliotekerne som litteraturens folkekøkken, filiallukninger og forpligtelser, også uden for de støre byer.
Der kom mange idéer og tanker om litteraturens rolle og udbredelse på banen på Christiansborg. Forfatternes arbejdsvilkår kom også på dagsorden. Man kan som bekendt ikke leve af brød alene, men heller ikke uden.
Diskussionerne strittede i mange retninger. Det eneste der var enighed om var kærligheden til litteraturen og det særlige behov for at få børn og unge til at læse. Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening, fremhævede foreningens nationale strategi om læseløft og læselyst.
Undervejs kunne tilhørerne opleve et par levende eksempler på blændende litteraturformidling, Lulu Marie og Jens Blendstrup. Sidstnævnte gav naturligvis også sin egen version af debatten. Vedelsby samlede op på diskussionerne og var glad for de mange sammenligninger med bagere og mejerier, i det han ser bøger som en vare, som i den grad har brug for eksportstøtte. Dansk litteratur skal ud i verden og det kræver en plan - og det kræver god litteraturformidling.
Ligesom mange, med Claus Meyer og andre entusiaster i spidsen, har fået sans for det gode brød, kan litteraturformidlerne give os fornemmelsen for den gode litteratur. For litteraturen er jo (næsten) lige så vigtig for os som brød og mælk.
Kommentarer