Med enormt nærvær og positiv energi tryllebandt Peter Høeg 200 deltagere på Vejle Bibliotek ved et af de få, men meget eksklusive foredrag, som han holder i år. Oplevelsen af musik og litteratur var temaet for aftenen og Høegs eget forfatterskab fik kun få ord med på vejen.
Oplevelsen af Peter Høeg sidder stadig i kroppen i skrivende stund. En intens oplevelse ud over det sædvanlige. Anledningen var et forfatterarrangement med en af vores mest anerkendte forfattere, nemlig den romanaktuelle forfatter Peter Høeg, på Vejle Bibliotek mandag den 17. november. Men det var ikke et forfatterforedrag af traditionel karakter.
De 200 fremmødte gæster blev mødt af en foredragssal der i dagens anledning havde skiftet karakter. Efter Peter Høegs eget ønske var stolene stillet i en stor halvcirkel omkring forfatteren – og på tværs af salen. Alene dette lille greb gav en helt anden effekt end den sædvanlige lange række af stole efter hinanden. Følelsen af at være lidt tættere på den meget nærværende forfatter indfandt sig straks – og forventningen om, at der var andet og mere i gære end det sædvanlige forfatterforedrag, blev indfriet til fulde.
For Peter Høeg havde ikke i sinde at tale om sig selv eller sine romaner. Han fortalte, at han ikke mener, at læserne får mere ud af at møde en forfatter, for det de har at sige, har de jo skrevet i romanerne! For ham er forfattere helt almindelige mennesker, og de er ikke interessante. Magien ligger derimod i læserens møde med romanen. Det er vores oplevelse af romanen og måden, hvorpå vi møder teksten, der er interessant, og det der især var fokus på denne mørke novemberaften.
Peter Høegs budskab til gæsterne på Vejle Bibliotek var derfor, at vi skal lære at åbne os for kunsten, især musik og litteratur, men også i mødet med anden kunst eller i det hele taget når vi møder andre mennesker. Den form for kunstnydelse, som Høeg talte så varmt for, er noget der kan trænes, og noget alle kan lære. Vi skal øve os i, at det ikke udelukkende handler om at forstå kunsten, men om at føle den. Peter Høeg pointerede, at kunstforståelse nogle gange er meget overvurderet, for ham er kunst for alle, ikke kun for eliten.
Vi mennesker vil så gerne analysere eller fortolke det vi læser eller lytter til, vil gerne forstå det rigtigt. Derfor har vi ofte en tendens til at fokusere på betydningen frem for vores umiddelbare oplevelse. Vi er ofte alt for ”garderede”, lukkede eller fulde af ”fordomme”, når vi læser eller lytter til musik. Vi har svært ved at slippe kontrollen og blot lade os overvælde – og det er synd, for kunsten er ofte langt mere kropslig end vi typisk forestiller os.
Vores fordomme eller lukninger sidder typisk i kroppen, hjertet og bevidstheden (vores tanker), og derfor skal vi lære at åbne og tage imod kunsten.
For virkelig at få gæsterne i salen til at forstå, hvad han mente, bad Høeg os om at lege med på et par øvelser. Formålet var, at vi sammen i rummet skulle prøve at etablere en fælles virkelighed kun blandt aftenens gæster. Hver enkelt gæst skulle prøve at åbne op og modtage de små bidder af kunst, som Høeg havde forberedt. Høeg guidede os med varm og rolig stemme, som en anden meditationslærer, gennem øvelserne. ”Luk øjnene, slap af i hele kroppen og åbn jeres hjerte, mærk kærligheden i rummet” var beskeden fra Høeg, hvorefter han spillede korte sekvenseraf klassiske musikstykker. Og der var en stilhed og en ro over de 200 mennesker, som der sjældent før har været i Vejle Bibliotekernes store foredragssal.
De klassiske musikstykker som vi lyttede til var hhv. Das Wohltemperirte Klavier af Bach (C-Major Præludiet), Fantasie i C-Dur af Schubert og til sidst It’s Name is Secret Road af Gabarek. Kun små bidder, men alligevel nok til at få en rigtig god fornemmelse af, hvad Høeg egentlig prøvede at få os til at forstå.
Og det blev ikke kun til de musikalske indslag, for Høeg bad os gentage øvelserne, denne gang blot med litteraturbidder. Her citerede han frit fra hukommelsen fire forskellige begyndelser på kendte værker, der alle havde været store inspirationskilder for ham: 100 års ensomhed af Gabriel Garcia Marquez, Det lange farvel af Raymond Chandler, Salammbô af Gustave Flaubert og Parfumen af Patrick Süskind.
De citerede værker var alle af store forfattere, men Høeg pointerede, at glæden ved at opleve hhv. fin- og populærlitteratur er den samme. Han skelner ikke mellem at noget litteratur eller musik er bedre eller mere værd end andet, når det handler om at
Tiden fløj af sted denne aften og udover de meditative øvelser fik gæsterne også en smag på Peter Høegs evner som storyteller, for ikke blot kan han skrive fortællinger – han kan også fortælle dem mundtligt!
Blandt gæsterne sad en god bekendt af Høeg, Dorthe, og med udgangspunkt i hende fortalte Høeg to historier, som umiddelbart lod til at være virkelige. Han bad os åbne os for historien, men opmærksomme på forholdet mellem det virkelige og fiktionen. Han fortalte levende og med stor indlevelse – og til slut gik det op for publikum, at det hele måske ikke var sandt. Men erkendelsen af, at historien alligevel ikke var sand burde ikke ændre ved vores oplevelse af den. For de følelser vi havde mens vi lyttede til historien var lige virkelige uanset hvor sand historien var. For virkeligheden er netop åbenheden og vores følelser undervejs. Det handler om blot i et øjeblik, at kunne finde en sprække i virkeligheden, en sprække hvor kunsten kan leve.
At Peter Høeg i det hele taget kunne opleves sådan en aften var helt unikt. Forfatteren, der er en ret privat og tilbagetrukken person, har siden 1990erne boet i Vækstcenteret i Nørre Snede, der er et spirituelt bo- og undervisningssted, har ikke holdt foredrag de sidste 20 år og har heller ikke planer om at gøre det igen. Men i anledningen af sin nye roman Effekten af Susan – har han valgt at gæste bare 4 biblioteker i hele landet, alle biblioteker som han har en tilknytning til. Vejle Bibliotek og Ikast-Brande Bibliotek, som han opfatter som sine lokalbiblioteker, da han bor lige midt i mellem samt Lovns Bredning i Nordjylland, hvor han har sommerhus og sidst men ikke mindst på Det Kongelige Bibliotek.
Foredraget på Vejle Bibliotek var hans sidste ud af de fire planlagte - og som han selv sagde måske det sidste for altid. Så det må siges at være en unik oplevelse at få lov at opleve Peter Høegs måske sidste optræden af den karakter. Og Høeg selv var også meget taknemmelig over den fantastiske aften og takkede gæsterne for at have været en del af det intime rum i de 2½ time som foredraget strakte sig over. Høeg pointerede også, hvor fantastisk det var at holde foredrag og at slutte sin lille foredragsturne af oven på et stort bibliotek, en fantastisk demokratisk og folkeoplysende institution, som har en helt særlig historie og plads i Danmark – og det kan man jo kun give ham ret i.
Høeg sluttede den helt igennem unikke og særlige aften af på lidt mere traditionel vis, i det han læste et lille stykke op af sin nye roman Effekten af Susan, hvorefter han svarede på spørgsmål fra salen. Den sympatiske forfatter takkede til allersidst for en dejlig aften, en aften der måske blev hans sidste aften som foredragsholder. Og tilbage sad vi alle med en underlig fornemmelse i kroppen, fornemmelsen af at have været vidne til et helt unikt og særegent foredrag, et møde med en af vores helt store forfattere, der ikke blot har givet os mange fantastiske romaner og læseoplevelser, men nu også nøglen til hvordan vi fremover kan møde litteratur og musik med åbent sind. Peter Høeg har mærket os – eller i hvert fald mig – og effekten af ham vil sidde længe i kroppen endnu.
Kommentarer