02 jul.13

Blog

For eller imod Lars Bukdahl?

Kommentarer

9 kommentarer
man, 07/07/2014 - 09:22

Det er meget interessante ting der kommer frem i dette indlæg. Jeg er som debutant stadig grøn i alt dette, og har endnu ikke mærket noget fra anmeldere, idet de vist ikke ønsker at høre om min bog, nano poet, de har indtil videre ignoreret den. Jeg har selv mærket Lars Bukdahls tænder, engang jeg sendte nogle digte til Hvedekorn og fik nogle ret kontante svar der kan koges ned til et, NEJ.

Weekendavisen har ikke anmeldt min bog, men udvalgt et af digtene som ugens digt.

Derfor var det godt at kunne se hvordan det er med de famøse anmeldere.

man, 07/07/2014 - 16:20

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Ærgerligt, at du ikke sætter navn på...

man, 07/07/2014 - 09:22

Det er meget interessante ting der kommer frem i dette indlæg. Jeg er som debutant stadig grøn i alt dette, og har endnu ikke mærket noget fra anmeldere, idet de vist ikke ønsker at høre om min bog, nano poet, de har indtil videre ignoreret den. Jeg har selv mærket Lars Bukdahls tænder, engang jeg sendte nogle digte til Hvedekorn og fik nogle ret kontante svar der kan koges ned til et, NEJ.

Weekendavisen har ikke anmeldt min bog, men udvalgt et af digtene som ugens digt.

Derfor var det godt at kunne se hvordan det er med de famøse anmeldere.

AfJonas Wilmann
tir, 09/07/2013 - 14:31

For eller imod Bukdahl? Jeg er helt klar for, at manden har sin egen litterære smag og siger sin mening (men er det nu også hans mening?). Jeg er dog helt klart imod hans prætentiøse ordvrøvl, der oser langt væk af en anmelder, der bliver høj på egne gloser; det er derfor, forfattere tit ikke er de bedste anmeldere. Han bruger i for vid grad anmeldelserne til at ’brande’ sig selv, og hans yndlingsofre virker mere principielle end noget andet. Jeg tror gerne på Christian Jungersen, når han siger, at Bukdahl simpelthen ikke har læst hans bøger (ikke fordi jeg har noget særligt forhold til Jungersens bøger). Bukdahl afsatte klummeplads i WA til at aflive en hel genre sidste år (horror) efter en jurypligt, hvor han kun havde læst nogle af de beskedne fem nominerede bøger. Og jeg tvivler på, at det var andet end skimlæsning at dømme ud fra hans ubehjælpelige klumme. Samtidig er han hurtig til biddet, men dukker sig, når der kommer modspil, i hvert fald hvis man ikke er kendt nok til, at det vil være givtigt for P.R.’en med et offentligt slagsmål. Hvis Bukdahl er en institution, har han haft monopol for længe, hvis han er et rovdyr, er han et dovent, forspist et. Jeg er langt fra imponeret. En god anmelder er en, der siger, hvad han mener råt for usødet og formidler en teknisk gennemgang af værket på en læsevenlig måde, der gerne må være underholdende, humoristisk og referende inden for anmelders egne (relevante) rammer, uden at det bliver selvprofilering – det lever Bukdahl på ingen måde op til.

AfAnne Steen Himmelstrup
tor, 04/07/2013 - 08:18

Min blog var godt nok ikke tænkt som et oplæg til at diskutere Weekendavisens anmelder men netop det modsatte. Jeg er med på, at rubrikken - For eller imod Lars Bukdahl? - kan opfattes sådan, men det er faktisk en ironisk kommentar til, at netop dette spørgsmål synes at være det eneste, man diskuterer, når det kommer til den danske dagbladskritik.

Der er jo så mange andre interessante perspektiver i den debat, hvilket jeres indlæg også viser, for jeg synes, at I har nogle gode refleksioner over, hvad anmeldelser skal og ikke skal. Det mener jeg sagtens, man kan diskutere uden at hive Bukdahl op af hatten hver gang.

Det ser ud til, at der er basis for en videre diskussion. Som anmelderredaktør på Litteratursiden er jeg naturligvis også optaget at spørgsmålet om, hvad den gode anmeldelse er, og det vil jeg også reflektere over her på bloggen.

Det kunne være interessant for mig at høre, hvad læserne af Litteratursiden synes, at en god anmeldelse er?

tor, 04/07/2013 - 10:23

Som svar til af Anne Steen Him…

Anne Steen Himmelstrup, jeg var helt med på, at din overskrift og henvisning til Bukdahl var ment ironisk. Derfor skrev jeg også til en start: "Jeg er for Bukdahl!" Det var også ment som en sjov bemærkning, udover at jeg mener det.

En god anmeldelse for mig er, hvis der er et kort referat af handling, og ikke som i nogle anmeldelser, hvor referatet fylder det hele, og så er der to linjer om romanen. Jeg vil også gerne høre noget om stilen og genre, så jeg kan bedømme, om det er noget for mig. Og hvis anmelderen har fanget hovedpointen eller den vigtigste konflikt i historien, vil jeg også gerne læse om det. Jeg har oplevet med to af mine romaner, at hovedfortællingen ikke blev opfattet af henholdsvis anmelder og lektør. Den blev ikke nævnt, og det kan undre mig, når jeg skriver så enkelt, som jeg gør. 

Jeg vil også gerne høre, om håndværket er i orden. Bøger, der bliver rost i anmeldelser, kan have et flot sprog, mens håndværket er elendigt. Og en roman, hvor håndværket ikke er i orden, mister jeg hurtigt interessen for at læse. Måske er det derfor, jeg særligt godt kan lide at læse journalisters romaner. De har lært håndværket og ved, hvilke virkemidler de skal bruge.

Til sidst er jeg glad for at læse anmelderens subjektive mening om bogen. Rørte den nogle følelser hos anmelderen, eller var den glemt lige bagefter? Det er noget, der kan signalere, om forfatteren er god eller mindre god til at fange læserens opmærksomhed.

tir, 02/07/2013 - 17:43

Jeg er for Bukdahl!

Han har aldrig anmeldt nogen af mine bøger, kommer sikkert heller aldrig til det, og hvis han gjorde og anmeldte en af dem negativt, ville jeg stadig være for. 

Grunden er, at han har humor, selvironi og kan indrømme fejl. Det er vigtige egenskaber for folk, der anmelder, synes jeg.

I TV2News Kulturen, hvor Lars Bukdahl og Johannes Riis debatterede, indrømmede Bukdahl, at han i de seneste par år ikke havde læst alle de anmeldte bøger helt igennem, fordi de havde et højt sidetal, så det var umuligt at overkomme.

Jeg synes, forfattere skulle begynde at skrive kortere romaner, det savner jeg i alt fald. Det vil gøre det nemmere at læse i sengen, uden at man får seneskedehindebetændelse af at holde dem, og anmelderne ville kunne nå at læse hele historien, inden de udtaler sig.

Snakken om at særlige anmeldere kommer til at fylde meget i mediebilledet, så burde det være sådan, at det altid var bogen, der var det vigtigste. Så måske har Bukdahl noget at lære. Ved ikke at søge opmærksomheden kan han være med til, at læsere ser på bogen og ikke på ham. Og at gøre folk nysgerrige på litteratur, det må være hovedformålet for enhver anmelder.

AfNiels Torben Herrig
ons, 03/07/2013 - 23:39

Som svar til af Anita Grün (ikke efterprøvet)

For eller imod Bukdahl ?

Efter min opfattelse er Bukdahl ikke litteraturanmelder.

At spørge om man er for eller imod Bukdahl, svarer vel til at spørge om man bryder sig om f. eks. stand-up komikere eller ej. Det er i højere grad formen end indholdet, der synes at bære forestillingen. Alt efter smag kan det vel indimellem være underholdende og mere eller mindre elegant i sin fremtoning, men nogen blot tilnærmelsesvis værdi udover et muligt kortvarigt grin indeholder forestillingen ikke.

Hvis jeg kunne få et abonnement på WA renset for  Bukdahls "skvaldrende ordskvalder" og absurde studentikose syntaks ville jeg helt sikkert vælge denne abonnementstype.  

Men hatten af for Bukdahl. Der er tilsyneladende en større menighed, der sætter pris på produktet.

En bare nogenlunde objektiv og neutral vurdering af et skriftligt produkts grundlæggende tekniske kvaliteteter og/eller mangel på samme,  må være muligt at producere i et læseværdigt sprog. Er handlingen sammenhængende og logisk ? Omgås forfatteren med facts i overensstemmelse med alment tilgængelige kendsgerninger ? Er der tydelige paralleller til andre forfatteres fremstillinger og er der måske oven i købet tale om muligheden for plagiat ? Behandles emnet grundigt eller overfladisk ? Er der nye synsvinkler i fremstillingen ? Hvad vil fofatteren og er det lykkedes for forfatteren at fremstille sin mission med mere eller mindre overbevisning ? Der kan med garanti nævnes mange andre "målemetoder", men et grundlæggende sæt af vurderingsparametre må være muligt at anvende generelt. Jeg er klar over, at også forannævnte indebærer en grad af subjektivitet, men det er min påstand, at hvis jeg som potentiel læser skal bruge en anmeldelse til noget, må den indeholde andet og mere end anmelderens subjektive fremstilling, der jo vil være præget af alt muligt irrellevant lige fra personlige sym - eller antipatier til økonomiske hensyn eller en ubændig trang hos anmelderen til selvpromovering.

Det er i orden, at anmelderen giver sin personlige mening til kende ja nærmest ønskeligt, men denne mening må være subsidiær eller i hvert fald sideordnet med den grundlæggende vurdering.

Dette indlæg er skrevet af en læser. Da jeg forstår at bloggen handler om anmeldelser af litteratur vel primært i aviser, går jeg ud fra, at disse anmeldelser generelt er rettet til avisernes læsere og ikke er vejledning til forfattere i at skrive - evt. bedre.

Anmeldelser i f. eks. specialtidsskrifter har naturligvis en anden målgruppe - herunder forfattere og do in spe, litteraturstuderende cand. philer m. v.. 

Torben Herrig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

tor, 04/07/2013 - 09:05

Som svar til af Niels Torben Herrig

Torben Herrig, du skriver, at anmeldelser generelt er rettet mod avisernes læsere, og at en anmelder ikke må være subjektiv, som jeg forstår dig.

En anmelder vil altid være subjektiv, og det er helt fint for mig. Hvordan skal jeg ellers som læser kunne fornemme, at anmelderen er blevet begejstret for en bog, så jeg får lyst til at læse den? Hvis en anmelder kun remser facts op, så vil jeg ikke finde interesse i bogen, med mindre det er et fagområde, der har min interesse.

Man glemmer i denne debat, at mange mennesker ikke læser avisernes anmeldelser, alligevel læser de mange bøger. Så anmeldelser er ikke "livsnødvendige" for, at en bog bliver købt og læst. Bibliotekerne har mange læsere, og jeg håber, at de i fremtiden fortsætter med at være et sted, hvor alle kan komme og låne bøger gratis. Derfor er det også godt, at bibliotekerne løbende ændrer deres måde at organisere sig på, så de følger med tiden.

Mht. anmeldelser, så kan man sige det samme som med lektørudtalelser. De er kun noget værd i det omfang, at bøgerne bliver læst nogenlunde grundigt, inden de bliver bedømt. En læser, der kun skimmer en bog, kan aldrig få den samme fornemmelse af indholdet, som en læser der investerer god tid til fordybelse. 

Log ind for at skrive kommentarer