Skribent
04 feb.13
Blog
Temadag
Sikke en begivenhedsrig dag. Jeg deltog i dag i Litteratursiden’s Temadag i Vejle. Efter en forlænget køretur takket været et færdselsuheld, kom jeg 45 minutter forsinket dumpende ind til en sal fyldt med bibliotekarer, præsentanter fra Litteratursiden og et par foredragsholdere.
Anne-Marie Mai, som er litteraturprofessoer ved Syddansk Universitet, lagde ud med en præsentation af hendes 3-binds værk “Hvor litteraturen finder sted”. Hun fortalte om, litteraturen op igennem tiderne fra bladhusenes betydning for udbredelse af litteratur – til nutidens indflydelse af internettet.
Herefter præsenterede litteraturkonsulent Lise Kloster Gram os for samtidslitteratur og projekt “Litteraturen finder sted”, efterfulgt af intens oplæsning af Pia Juul’s ” Af sted, til stede”.
Slutteligt blev vi vejledt i skarpere anmeldelser, som gerne må være personlige med synlige holdninger og vurderinger, og hvor vedkendelse gerne må skinne igennem. Og endelig blev vi præsenteret for en Litteraturside, hvor der i fremtiden vil være større fokus på temaer og læsegrupper, samt i højere grad at fremhæve læseren, anmelderen eller bloggeren.
Litteraturen finder sted
Projektet handler om formidling af litteraturen på flere forskellige medier. Feltet er udvidet, og formidlingen foregår udenfor bøgerne. Det er ikke længere nok blot at skrive en bog og få den trykt.
I dag handler det om elektronisk litteratur, som mange fejlagtigt vil forbinde med e-bøger. Men elektronisk litteratur handler rent faktisk om et bevidst brug af digitale medier til formidlingen af litteraturen. Fx sms-noveller, facebook-romaner eller litterære apps, som gør bogen interaktiv.
Det handler også om performance litteratur, som udspiller sig fx på scenen med lyd og billeder, poetry slam, rap, poesi, street art. Performance litteratur er ikke bare oplæsning – formidlingen i sig selv skal være en oplevelse. Det kræver de rette omgivelser, som rum, sted, tid, lyd, lys kombineret med kropssproget og leg med sprog.
Der vil selvfølgelig altid være begrænsninger, og denne form for formidling kræver tilgængelighed. Men tendensen er stigende og er fx. meget anvendt i USA. Hvis bibliotekerne fortsat ønsker at være førende i litteraturformidling, er de nødsaget til at følge trop. Det kan syntes svært, når man pludselig står overfor et produkt, som ikke er til at sætte i bogreolen. Den nye formidlingsform er synlig, larmende og mere krævende, og den skal integreres med den øvrige litteratur.
Jeg er meget fascineret af de mulighder, som det rummer. Selvfølgelig vil mange fortsat foretrække at synke med i lænestolen og fordybe sig i en bog, men mulighederne for at kombinere oplevelserne er mange. Det vil uden tvivl også tiltrække et publikum, som netop ikke gider fordybe sig, men som hellere vil opleve litteraturen.
Hvis du er blevet nysgerrig, så kan du downloade app-bøgerne Kaos eller Kvinden ved siden af via ITunes. De er gratis og specielt Kvinden ved siden af, syntes jeg er et fantastisk eksempel på en interaktiv bog. God fornøjelse!
http://andrupsbookshelf.wordpress.com/

Kommentarer