22 aug.11

Anmeldelse

Åbne kort af Carsten Folke Møller

Bøger af Carsten Folke Møller

Åbne kort

Af Carsten Folke Møller

Åbne kort

Det er sommeren 2007 - Cykelrytteren Michael Rasmussen kører Tour de France iført den gule førertrøje, mens de fire venner Max, Mia, Johanna og Daniel oplever kriser og…
Læs mere

Knuser dit hjerte

Af Carsten Folke Møller

Knuser dit hjerte

Lucas og vennen Kenneth vil hævne, at Kenneth blev snydt for en scoring under chat på Internettet. De får hjælp af bl.a. Julie og så går det stærkt med kærlighed, fest og chat
Læs mere

Kommentarer

4 kommentarer
AfIna Rosen
ons, 24/08/2011 - 23:04

Jeg kan slet ikke nikke genkendende til den ovenstående anmeldelse!

Bogen handler IKKE om umodne voksne, der ikke erkender, at valg har konsekvenser.

Pointen er i stedet, at man repræsenterer sig selv og sine oplevelser udfra ens egen forståelse af verden, mens at andre oplever ud fra deres forståelse af verden. Der er ingen virkelighed, kun perspektiver. Og de problemstillinger, der opstår når denne præmis er grundlæggende.

Forfatteren bruger dette greb til at beskrive de eksistentielle valg, som man som menneske står i på det vitale tidspunkt i livet, hvor man skal til at konstruere sig selv som "rigtig voksen". Når den forlængede ungdom, som jo strækker sig langt ind i ens videre uddannelse, er ved sit ophør og man skal til at leve det liv, man har forberedt, men måske alligevel ikke er klar til.

Der er en grund til at rigtigt mange oplever at gå fra kærester, og vælge andre veje i livet end det, der lå i kortene, når de rammer ca. de 30 år. Det er fordi rigtigt meget indtil da har været givet. Nu står man der ved en skillevej, og man skal til at se sig selv dybt i øjnene. Hvis man tør.

Det er få skilleveje, der er så tydelige i vores moderne liv. Derfor er det en interessant periode at beskæftige sig med.

Det er dette rum, forfatteren tager fat i. Og forfatteren gør det effektivt. Jeg kan genkende rigtigt mange af lignende samtaler og situationer fra min egen omgangskreds. Det minder fuldkommen om det liv, jeg kender og genkender fra andre i den aldersgruppe.

Det er en rå, ærlig og sexet bog, med en tempofyldt skrivestil, hvor man veksler mellem hovedpersonernes perspektiver.Det er sjovt, men også skræmmende, når man husker på at det rent faktisk er sådan, det er - at man opleves på hver enkelt andens præmisser og ikke på dem, man gerne vil opleves på.

Personerne i bogen har ikke sluppet mig endnu, jeg tænker over dem, og det er faktisk sjældent at fiktive personer lever med mig udover den periode, hvor jeg læser en bog.

AfMarianne Träff
tor, 25/08/2011 - 11:42

Hej November 1869

Tak for din reaktion på min anbefaling. Det er altid dejligt ,når der er nogen der gider læse det man skriver. Jeg tror " Åbne kort" vil få flere læsere , hvis der bl.a som her er nogen der vil debatere den.

Indrømmet, jeg synes måske selv jeg var noget af en sur gammel moster da jeg skrev anbefalingen. (Det skrev jeg også til Litteratursidens redaktion). Jeg har altid elsket at læse ungdomsbøger og særlig romaner, der beskriver når man er "in between" - at stå i en overgang, at sige farvel til det gamle kendte og goddag til det nye (hvis man tør - som du skriver). At være tæt på tredive er en svær tid. Det er her alt det "alvorlige " ofte dukker op. Familieforøgelse, fast arbejde, parforholdsproblemer , køb af bolig etc.

Jeg synes bare, at jeg møder så mange unge, der er meget mere modne end de personer der er skildret i romanen. Kriserne der er beskrevet i romanen virker utroværdige  på mig eller nærmere håndteringen af kriserne er utroværdige. Hvorfor er alle så egoistiske? Min erfaring er, at unge mennesker er utrolig engagerede og deltagene. De støtter og er trofaste, ærlige og slet ikke "Paradis Hotel typer" , der kun tænker på at undergrave, lyve og mele egen kage.

Jeg tror tilgæld at unge nutildags er unge længere end jeg selv fx. var. Jeg havde ikke curlingforældre, der stoppede et fast arbejde ned i halsen på mig efter endt uddannelse, ej heller en far med en pengepung der kunne købe alt i denne verden. Tilgengæld vidste jeg at de stolede på mig og regne med at "det med at blive voksen  skulle jeg nok finde ud af". Det er måske det åg unge i tyverne har nutildags - at ingen regner med at de duer??

Hvis forfatteren har skrevet ud fra en rent socialkonstruktivistiske ide om, at alle har en virkelighed og den virkelighed er lige så valid som alle andre virkeligheder, så har du da ret i, at der er ikke er en sandhed, men lige så mange sandheder som der er mennesker. Men den betragtning gør da ikke ,at mennesker (normalt)  holder op med at operere ud fra givne etikker og moraler. Hvorfor er hovedpersonerne så så gennem usympatiske? Hvorfor føler de nærmest kun egen smerte?

Og så til den positive. Jeg lånte bogen til en af mine unge veninder. Hun er 20 år og hun læste romanen i et hug og var meget begejstret. Jeg læste den med andre briller - det forstås. Så jeg tror stadig at " Åbne kort" egner sig til det yngre segment af læsere, dog uden at proppe den over på ungdomshylden på biblioteket. :-)

PS. Det er iøvrigt en svinestreg at Michael Rasmussen er blevet behandlet så hårdt, karantæner, udelukkelser, stemplet som løgner, det er utilgiveligt.

Hilsen

Marianne

 

AfIna Rosen
tir, 30/08/2011 - 09:07

Hej Marianne,

hehe, en god bog er en, der lægger op til samtale, så Åbne Kort må jo være en god bog :))))

Jeg fik lyst til at følge op på det du skrev om socialkonstruktionismen, for ja, jeg oplever at forfatteren skriver præcist i den tradition. Og hvis man tager den ud i sin yderste konsekvens, så er der jo ikke nogen virkelighed, men kun virkelighedseffekter. Det betyder også, at der ikke er nogen etik eller moral, men kun den, som virkeliggøres gennem den sociale forhandling og gennem de virkelighedseffekter, der opnår størst tænkelig routinisering i en eller anden form for struktur (der jo hele tiden genforhandles). Det sætter  individerne fri til at agere, men etablerer også et etisk eller moralsk tomrum, som hele tiden skal fyldes gennem individernes handlinger og meningsskaben. Det er også derfor at Zygmunt Bauman har sin eksistentielle etiske imperativ, netop fordi der ikke er en objektiveret etik, som man kan tillægge en overmenneskelig oprindelse.

Det forklarer hvorfor individer i samfundet i dag hele tiden er ude og mærke efter, hvorfor tingene nu syner, som de gør, og lede efter rammer for væren. Netop fordi vi er sat fri, på godt og på ondt. Og det synes jeg meget præcist at forfatteren får beskrevet konsekvenserne af.

Jeg oplever ikke personerne som usympatiske eller uempatiske, men de kører hele tiden overvejelser om perception management og tvivl om egenberettigelse, fordi de - som jeg oplever det - ikke kan finde ud af, hvad der gælder, og der ikke er nogen objektiv måde at finde ud af det på.

Når man er i tvivl om sin egen berettigelse, så veksler man ofte mellem en slags overdreven selvtilfredshed og akut tvivl. Det tror jeg desværre er meget udbredt.

Og det er så en anden grund til at jeg godt kan lide bogen. Den fordømmer ikke hovedpersonerne for deres frisathed og søgen efter mening, den beskriver det og overlader det til netop læserens eget perspektiv at fortolke oplevelsen, så læseren selv har et perspektiv på "sandheden".

Tusinde tak for diskussionen, det er sjældent man får lov at diskutere en bog.

 

 

 

 

AfMarianne Träff
tir, 30/08/2011 - 13:17

 Hej November1869

Jeg kan hurtigt se på dit svar, at du med rimelig stor sandsynlighed har meget mere styr på socialkonstruktivisme etc end jeg har . Jeg har aldrig læst Bauman, og kender ikke til etisk imperativ. Jeg tænkte bare, at personerne kunne passe ind i den konstruktion socialkonstruktivismen er. Men sådan som jeg har forstået det, så er det i mødet mellem mennesker, altså i relationerne at virkeligheden opstår. Altså at intet er virkeligt før man er enige om det. Og de fire hovedpersoner når aldrig til et møde , hvor de relatere til hinanden. Det er løgne , bedra og svig der er dagsordenen.

Jeg forstår, at jeg læser " Åbne kort" ud fra en anden virkelighed end du gør. Vi ser på verden forskelligt og jeg ved godt, at der ikke er en universel sandhed om "de gode liv" eller " de rigtige holdninger" etc. Men det er bare så svært for mig, at tro at almindelige mennesker ikke godt ved, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. (Ja jeg kan godt se at der er mange undtagelser og det faktisk lyder lidt latterligt) Men alligevel… Jeg har et køn, en alder, en social status, etc. der gør at jeg ser verden på en anden måde end du måske? Og derfor modtager jeg bogen anderledes.

Alle hovedpersonerne har deres tvivl og lider under det, med undtagelse af Max, som er et udtalt dumt svin. Og her er det, jeg har en af mine anker, hvorfor skal Max være så gennemført og karikeret idiotisk? Det er ligesom om, at der bliver talt ned til en, han er bare så drøn usympatisk, at det er for meget af det gode.

Det glæder også mig, der elsker bøger, sammen med dig at prøve at skabe mening og betydning, det er derfor det er skønt at læse og diskutere bøger.

Og her til sidst, jeg ved ikke hvor meget du kender til Litteratursiden? Men du har faktisk mulighed for selv at anbefale " Åbne kort" her på siden. Så kan du give den, den anbefaling du synes den fortjener.

Og så en lille bog anbefaling: Den norske forfatter Gaute Heivoll udkommer netop med en roman: Før jeg brænder ned. Den handler ligesom " Åbne kort" om at være ung, gøre sig sine valg, føle at man ikke slår til og ikke mindst, handler den om , hvad det er der gør, at man "overlever" som helt menneske eller ikke gør det. Den udkommer d. 9/9 og er fremragende læsning.

Mange hilsner

Marianne

Log ind for at skrive kommentarer