Åbne kort

Sommer 2007, fire unge i tyverne filtres ind i løgn, Intriger, fortielser og selvbedrag.

”Hvem fanden ved, hvad der er sandhed og løgn i denne fucked up verden”, siger en af hovedpersonerne i Carsten Folke Møllers romas 'Åbne kort'.

Vi følger fire venner et par sommermåneder i 2007. Alle er viklet ind i løgne og selvbedrag. Og, umodne som de er, forstår de ikke, at alle valg har konsekvenser. Max, Daniel, Mia og Johanne er faret vild og er turister i eget liv. De sejler rundt og er bedøvende ligeglade med andre end dem selv. Hvis sandheden ikke passer dem, fordrejes den bare og ….så er alle glade igen …eller?

Forfatteren har valgt at give hver af de unge sit eget lille afsnit og hurtigt finder man ud af at alt afhænger af øjnene der ser. Alle er temmelig usympatiske, de har ingen selvindsigt og ser kun alle de andres fejl.

Som en dramaturgisk finesse har cykelrytteren Michael Rasmussen også  fået en fortællestemme. Han fortæller om Tour de France 2007 hvor han har den gule trøje og udsigt til at vinde, men får frataget den fordi løbsledelsen mener at han har løjet. Disse kapitler er meget spændende, næsten helt krimiagtige, det er resten af roman med de unge som omdrejningspunkt desværre ikke.

Jeg synes den er lidt små kedelig og vintage yuppyagtig.  1980’er stemningen virker noget bedaget. Når hovedpersonerne viser følelser, er følsomheden svær at fastholde, fordi forfatteren bruger så meget krudt på at vise læseren hvor overfladiske rige unge fremadstræbende mennesker er. Stereotyper er der nok af, og selvom der til slut løsnes op i konflikt ophobningen, er det som om romanen falder mellem to stole. Lidt voksenroman, lidt ungdomsroman. Hvis personerne havde været lidt yngre, kunne det måske have været en god ungdomsroman, hvem ved?