Blog
Ny i vrimlen
Har lige lyst til på disse sider at dele:
Verden føles meget stor når man springer ud som ny forfatter. Her står man så blandt så mange nye titler. Så mange garvede. Så mange meget dygtige ~ spændende. Anmeldelse på anmeldelse glider hen over mediernes papir. Noget hopper endda afsted i smarte bannere på internetsider. Bare ikke på din bog.
Sådan er vilkårene. Ingen piv over det. Men hvordan får man så tilbagemelding på det stykke arbejde man har lavet? Det føles lidt som at have afleveret en større universitetsopgave der forsvandt med posten.
Der kommer dog en lektørudtalelse. Det ved jeg godt. Når den dukker op. Det handler om at få noget feed back. Ja ud over den forlag og et par andre har leveret. Præstationsangst er der selvfølgelig. Men det handler altså for mig mere om noget der ligger over det. Noget man kan vokse af, når nu man er i gang med nummer to. Jeg nægter at smøre sort neglelak på, gå i grimme sko, lade håret stritte på en særlig måde, lave karrikatur af mig selv i abstrakt stil, eller hvad der nu skal til for at skille sig ud.
Måske skal man bare være glad for at have leveret. Ja, det er nok sådan det er. Men nu har tålmodighed heller aldrig været min stærkeste side.
Britta Helbek
Har lige lyst til på disse sider at dele:
Verden føles meget stor når man springer ud som ny forfatter. Her står man så blandt så mange nye titler. Så mange garvede. Så mange meget dygtige ~ spændende. Anmeldelse på anmeldelse glider hen over mediernes papir. Noget hopper endda afsted i smarte bannere på internetsider. Bare ikke på din bog.
Sådan er vilkårene. Ingen piv over det. Men hvordan får man så tilbagemelding på det stykke arbejde man har lavet? Det føles lidt som at have afleveret en større universitetsopgave der forsvandt med posten.
Der kommer dog en lektørudtalelse. Det ved jeg godt. Når den dukker op. Det handler om at få noget feed back. Ja ud over den forlag og et par andre har leveret. Præstationsangst er der selvfølgelig. Men det handler altså for mig mere om noget der ligger over det. Noget man kan vokse af, når nu man er i gang med nummer to. Jeg nægter at smøre sort neglelak på, gå i grimme sko, lade håret stritte på en særlig måde, lave karrikatur af mig selv i abstrakt stil, eller hvad der nu skal til for at skille sig ud.
Måske skal man bare være glad for at have leveret. Ja, det er nok sådan det er. Men nu har tålmodighed heller aldrig været min stærkeste side.
Britta Helbek
Kommentarer