Bog

Vil du tegne en anden historie til mig?

Af (
2019
)

Anmeldelse

Vil du tegne en anden historie til mig? af Olivier Dupin og Geneviève Després (Ill.)

16 dec.19

Virkelig fin historie genopfrisker folkeeventyrene og opstiller et hvad-nu-hvis-scenarie, som danner baggrund for at tale med børn om modsætninger som god og ond.

Det er svært at gøre alle tilfredse. Det er også svært at kalde en historie for et eventyr, hvis der ikke er en skurk med. Skurke hører sig nemlig til i eventyr. Gør de ikke?

Sandra har altid elsket at læse historier, særligt eventyr. En dag hvor hun sidder i hulen på sit værelse og læser ’Rødhætte’, hører hun pludselig en stemme, som hun ikke ved, hvor kommer fra. Hun opdager, at stemmen tilhører Rødhætte og kommer inde fra bogen, og hun er led og ked af, at hver gang eventyret bliver læst, ender hun i maven på "det forlorne pelsdyr", ulven.

Efter nogen overvejelse beslutter Sandra sig for at finde sin blyant og sine farver frem og tegne nye billeder til historien, så forløb og slutning bliver anderledes. Da hun senere hører forskellige stemmer fra sine bøger i reolen, beslutter hun sig for, at hun skrive og tegne en helt ny historie til de stakkels karakterer, der altid bliver jagtet, ædt og i øvrigt dårligt behandlet. Nu er de alle glade, men hvem er det så, hun kan høre græde? Det er alle slynglerne, heksen og ulven, som der pludseligt ikke er plads til i historien. Det må Sandra gøre noget ved. Hun må bringe eventyrerne til live igen.

Olivier Dupin er skolelærer og forfatter og har skrevet flere børnebøger, ’Vil du tegne en anden historie til mig?’, er den første, der er oversat. Illustrator Geneviéve Després tegninger består dels af historien, hvor Sandra læser og tegner, og man ser alle eventyrfigurerne, der er tegnet i brunt og dels af Sandras nytegnede, idylliske eventyr i barnlig stil. Geneviéve Després’ tegninger er meget fine og i flotte, sarte farver. Den er velegnet som højtlæsning fra ca. 4 år. Den minder om ‘Ulven der røg ud af historien’, men også om flere andre eventyrfortællinger med intertekstuelle referencer.

Bogdetaljer

Forlag
Lamberth
Oversætter
Lena Lamberth
Graphic
Geneviève Després
ISBN
978-87-7224-030-5
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer