Bog

Vikingernes liv og færden

Af (
2017
)

Anmeldelse

Vikingernes liv og færden af Kim Hjardar

10 jul.17

Et væld af interessante historier og detaljerede kort kaster nyt syn på vikingernes togter og handelsliv. En spektakulær, visuel udgivelse, der vil fryde enhver vikingefan.

Her er der rig mulighed for at dykke ned i vikingernes hverdagsliv, den nordiske mytologi og i det hele taget blive klogere på Skandinaviens tilblivelse. Med udgangspunkt i præcise tekster, glimrende illustrationer og ikke mindst over 60 imponerende og informative kort tegner ’Vikingernes liv og færden’ et unikt billede af vore forfædres samtid bygget på æresbegreber og troskab.

I forordet forklares, at bogens forsøg på at forstå vikingetidens mennesker og værdier, uanset hvor fremmedartet og skræmmende de var, er et nødvendigt bidrag til at forstå vores egen historie og verden. ’Vikingernes liv og færden’ samler samtidig de spændende og drabelige historier om togter og handelsrejser med de sagnomspundne og frygtede krigere Regnar, Rollo, Ivar Benløs, Bjørn Jernside og Harald Hårfager i front.

Vikingetiden defineres som perioden fra omkring 750 til 1100, hvor viking var betegnelsen for en søkriger eller krigsbroder. Senere bliver det en negativ betegnelse for plyndringsmand. I tv-serier som ’Vikings’ er det da også det indtryk, man får – skånselsløse mænd på togt trækkende et blodigt spor efter sig. Krig var der masser af, men det var også en måde at overleve på i en barsk og stridig tid med magtkampe mellem høvdinger og konger og mangel på landbrugsjord. De mange drabelige togter og slag er glimrende beskrevet og rigt illustreret med billeder og spændende kort, der viser angrebsbølger og erobringstogter tværs over England, Europa og Østen.

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Oversætter
Annette Damm
Faustnummer
53203671
ISBN
9788740613551
Antal sider
157

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer