Bog

Verdens 100 mest berømte dyr

Af (
2022
)

Anmeldelse

Verdens 100 mest berømte dyr

14 nov.22

Sebastian Klein kan formidle dyr og natur, så man lytter. I denne flotte og spændende fagbog fortæller ham om 100 af verdenshistoriens mest kendte og berømte dyr.

Der er efterhånden udgivet en del bøger i serien. Vi har hørt om virkelige klamme, farlige og mærkelige dyr og om de vildeste, mest truede, ja sågar de mest gådefulde dyr. Nu er turen kommet til de dyr, der har gjort utrolige ting eller kunnet noget helt særligt, som de er blevet berømte for.

Normalt er det de vilde dyr ude i naturen, som Sebastian Klein giver stemmer til. Her er der i stedet større fokus på interaktionen mellem dyr og mennesker, når dyreverdenens 100 største kendisser portrætteres. De fleste har nok hørt om den berømte filmhund Lassie, den modige rumhund Lajka eller det klonede får Dolly. Men har du hørt om den hovedløse hane Mike, der levede videre i 18 måneder efter den fik hugget hovedet af? Eller om den kloge gorilla Koko, der blev så god til at tale, at den bad om en kattekilling som legekammerat?

Bogen er fyldt med historier om dyr, der har arbejdet sammen med mennesker på fantastiske måder. I forbindelse med historiske begivenheder som krige har der også været dyr, der har spillet store roller f.eks. heltemodige bjørne, intelligente hunde og informationsbringende brevduer. De portrætterede dyr er sat i rækkefølge efter, hvornår de har levet. Bogen begynder for mere en 2.000 år siden og arbejder sig derefter op til nutiden.

Sebastian bruger sin store dyreviden til at forklare, så man bliver klogere på dyr samtidig med, at man hører vilde historier om ekstraordinære dyr. 

Bogdetaljer

Forlag
Carlsen
Faustnummer
134704314
ISBN
9788711993439
Antal sider
207

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer