Verden bagefter

Anden og sidste del af Chauzys dystopiske to-binds værk er en spændende historie om overlevelse imod alle odds, som også indeholder tanker om familiedynamik og loyalitet.

Historien udspiller sig i en fremtid, hvor der har været en stor naturkatastrofe, som har udslettet meget af det, der er menneskeskabt. En enlig mor prøver at bevare sin menneskelighed og samtidig lære sine to drenge, hvordan de skal klare sig i den nye verden.

Hvor vi i første bind så alt fra morens synsvinkel, er fortælleren denne gang den yngste søn Hugo, hvis barndom nærmest bliver revet væk i bind ét, da jordskælv og uvejr smadrer det meste af civilisationen omkring familien. Den lille gruppe, bestående af moren og de to sønner Hugo og Jules, drengenes ven Théo og hans hund Plutark, har nu sat kurs mod havet, hvor de håber, at ødelæggelserne ikke har været så voldsomme som inde i landet.

Drengene har også et håb om at gense deres far, som forlod deres mor lige inden katastrofen indtraf. På deres lange rejse svinder håbet lige så langsomt, mens det bliver sværere og sværere at overleve af det, de kan finde eller fange. Hunden må klare sig med det, den selv kan finde, og vender gradvist tilbage til sin vilde natur som hunden i klassikeren ’Ulvehunden’, blot mere uhyggeligt. Moderen, som er skolelærer, prøver at opretholde en vis grad af regelmæssighed og disciplin, og det lykkes hende at holde sine drenge i live, selvom det, hun må lære sine børn nu, er meget langt fra hendes gamle job. Men der er lang vej til havet, og både landskabet, vejret og andre mennesker står i vejen for deres mål.

Hver især udvikler personerne sig undervejs, og drengen Hugo bliver hurtigt voksen, mens han må se sin mor ændre sig. Efterhånden som familien bliver mere og mere presset på livsvigtige ressourcer, byder moderens instinkter hende frem for alt at holde sine børn i live, men prisen er høj, og bogen sætter spørgsmålstegn ved betydningen af moral. Hvor går grænsen for menneskelighed? På trods af alt formår familien at holde hinanden oppe og holde liv i en lille glød af håb, der konstant driver dem fremad, og slutningen bevarer et håb om en verden bagefter, der er værd at leve i.

Dette andet bind er lige så flot som det første og byder på store stemningsfulde billeder af vilde bjerge og natur, og troværdige og detaljerede tegninger af infrastruktur, der er ødelagt af naturkatastrofen. Det er spændende at følge personernes udvikling og indbyrdes forhold gennem historien i en fremtid, der med vor tids klimakrise desværre ikke virker så fjern.