Vandets vogter

Dystopisk science fiction af finsk debutant. Den stilsikre og nærmest lyriske historie er både tankevækkende og særdeles skræmmende.

Handlingen udspiller sig en gang i fremtiden. Den globale opvarmning har totalt ændret jorden, og forskellige krige om de mere og mere knappe ressourcer har totalt udslettet den verden, vi kender i dag. Stort set alt teknisk viden er gået tabt, og Skandinavien er besat af Kina. Der er i den grad mangel på alt, ikke mindst det allervigtigste: Vand.

I denne barske verden lever den 17-årige Nokia i en lille landsby højt mod nord. Hun er datter af byens lokale temester og skal følge i hans fodspor. Temestrene har i generationer haft en hemmelig viden om en skjult kilde i bjergene, og det er bl.a. denne viden og respekten for vandet, som Nokia arver. Men det er farlig viden i et samfund, hvor det totalitære styre med hård hånd styrer fordelingen af vand, og hvor det at være i ulovlig besiddelse af mere vand end det tilladte, straffes med hård hånd. Samtidig er Nokia og hendes veninde Sanja kommet på sporet af en gammel ekspedition, som ledte efter vand i det nuværende Norge, og med denne viden i baghånden påbegynder de to piger en farlig plan om at skaffe mere vand til landsbyen.

Som sagt er der tale om en debut, men romanen har allerede vakt stor genklang i udlandet og er bl.a. blevet indstillet til den prestigefyldte amerikanske science fiction-pris ”Philip K. Dick-award”.

Og det forstår man ganske godt. Historien bringer minder frem om store forfatterskaber som Orwell og Atwood, og uden dog at nå op på deres højder lykkes Itäranta særdeles overbevisende med sin historie.

Budskabet giver et skræmmende billede af en mulig konsekvens af nogle særdeles aktuelle klimaproblemer, og ’Vandets vogter’ er desuden både en historie om at vokse op, om at finde sit mål og mening med livet og om mod til at gøre det rigtige. Plottet er skruet godt sammen, og uden at der er tale om hæsblæsende aktion, holdes spændingen smukt ved lige ved, at man bestemt ikke får serveret ret meget af den bagvedliggende historik. Kun i glimt får man serveret lidt af, hvad der egentlig er sket, og det er i den grad med til at aktivere læserens fantasi. Sproget er som nævnt meget lyrisk og poetisk og personerne er interessante, så alt i alt en umådelig vellykket lille perle.

Originally published by Arne Larsen, Litteratursiden.