Bog

Væsenologi : en faktabog om væsner i nordisk folketro

Af (
2021
)

Anmeldelse

Væsenologi : en faktabog om væsner i nordisk folketro

21 jun.21

Uhyggeligt og informativt opslagsværk fortæller om 12 forskellige sagnfigurer fra den nordiske folketro. Bogen er fyldt med flotte illustrationer, der understreger uhyggen.

'Væsenologi' er en meget flot fagbog, der fortæller om de nordiske folkevæsener, som i 1800-tallet havde stor betydning for folk. Hvert kapitel indledes med en oversigt med væsnets kendetegn, efterfulgt af et sagn, og sluttes med yderligere baggrundsviden. Teksten er lidt svær og kræver, at bogen læses sammen, hvis man ikke er så stærk en læser, men illustrationerne er derimod ret tydelige og virkeligt udtryksfulde i en tegneserieagtig stil. Bogen henvender sig til børn fra ca. 8 år, der elsker gys og eventyr.

Bogens navn betyder ifølge forfatterne ’læren om væsner og folketro’. Alle sagnene havde et tydeligt formål og indeholdt desuden hjælp til at slippe fra væsnerne for eksempel sagnet om Myrdinge, der havde til formål at advare kvinder mod at dyrke sex før ægteskabet. Varulvens forbandelse kunne brydes, ved at slå den over ryggen med en kæp. Og derfor bør man altid have en eller anden form for kæp med, når man vandrer.

Noget mere ukendt er en Kirkegrimer, som er et skræmsel, der holder styr på både ånder og mennesker i kirken. Desværre opstod den, ved at mure levende dyr inde i kirkemuren. Den havde skikkelse af det dyr, som den havde været i levende live. Vi har derimod nok hørt om Huldreren, der bestemte over skovene og huskede folk på, at de skulle udvise respekt for skoven og dens dyr. Huldren havde skikkelse af en kvinde, der lokkede mænd til at dyrke sex med hende, for derefter at tage kontrollen over ham. Nøkker, kaldet bækheste, forførte kvinder og fortryllede sine ofre med musik. Man skulle simpelthen være så meget på vagt, da det kunne være en dødelig affære at bevæge sig rundt i naturen.

Bogdetaljer

Forlag
Straarup & Co
Oversætter
Jacob Fanth
Faustnummer
38943529
ISBN
9788775492381
Antal sider
115

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer