Bog

Til døden os skiller

Af (
2007
)

Anmeldelse

Til døden os skiller af James Patterson

01 aug.07

Nora Sinclair fører på uhyggeligste vis et dobbeltliv, med dødbringende udgang for udvalgte mænd! Hun opsøges af en forsikringsagent, og deres møde bliver en farlig leg med livet.

Nora er en smuk og succesfuld kvinde, som jonglerer rundt i livet på en skræmmende facon, uden respekt for andet end egne ønsker.

Hun har adskillige personligheder, og med hver af dem har hun et liv og en mand. Omgangen med mændene er efter ”brug-og-smid-væk”-princippet. Så snart Nora har skaffet sig adgang til deres værdier, tilbereder hun deres sidste måltid, som får en grufuld afslutning. Veninderne kender intet til den side af hende og glæder sig over, at hun endelig har mødt en tiltrækkende mand.

FBI-agenten John O’Hara sættes på en sag med pengeoverførsler til skattely på Cayman-øerne, og derfor skal han have skabt kontakt til Nora. Under dække af at være forsikringsagent, får han kontakt, og de indleder et forhold, men hun er straks klar over, at han skjuler noget. Så det bliver en kattens leg med musen for at få overtaget, og da John ikke får stoppet legen i tide, er det lige ved at koste ham livet.

Patterson skriver flydende og let, så man som læser straks er fanget. Der er fine personskildringer, spændingen stiger, og bid for bid får man stykket årsagen til Noras bizarre livsstil sammen. Der viser sig en barsk historie om hendes opvækst og moderens sygdom, men jeg gyser over beskrivelsen af hendes kolde og beregnende person.

Romanen er god underholdning til en fridag og  er lige så medrivende som bøger af f.eks. Harlan Coben og David Baldacci.

Bogdetaljer

Forlag
Aschehoug
Faustnummer
27006361
ISBN
9788711314609
Antal sider
253

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer