Tiden er en morder

Spændingsroman om korsikanske familier, der holder ældgamle skikke i hævd, er yderst velskrevet og spændende, men desværre alt for lang.

I 1989 er Clotilde 15 år gammel og involveret i en bilulykke, der koster hendes forældre og storebror livet. 27 år senere tager Clotilde sin mand og datter med tilbage til Korsika, og hun får hurtigt mistanke om, at ulykken dengang ikke var en ulykke, men derimod et mordforsøg. I sin jagt på sandheden opsøger hun flere af de personer, som hun kendte i 1989, og ikke alle er glade for hendes snusen rundt. Efter flere mord og forsvindinger går den afskyelige sandhed langt om længe op for både Clotilde og de øvrige involverede.

Bogen er rigtig spændende og virkelig velskrevet, men den er simpelthen for lang, det ville have klædt den at være 100-150 sider kortere. Det er ærgerligt, for det er en fremragende historie, og især slutningen er fuldstændig overraskende, og alle forviklingerne undervejs er med til at fastholde læseren i konstant spænding – man er simpelthen nødt til at vide, hvad der i virkeligheden skete i 1989. Jeg var overhovedet ikke forberedt på sandheden, og jeg er imponeret over det skudsikre plot.

Bogen springer mellem nutid og 1989 via den 15-årige Clotildes dagbog, og det fungerer til perfektion. Efterhånden som man kommer længere ind i bogen, begynder dagbogsnotaterne at betyde mere, og man fornemmer en udefinerbar uhygge. Jo mere man læser, jo mørkere bliver stemningen. Persongalleriet er rigtig flot, og både hoved- og bipersoner er godt beskrevet. Også sproget er flot, noget flottere end normalt i krimigenren, og det er en stor nydelse.

Jeg vil anbefale bogen til krimilæsere, men også til læsere af familie- og slægtsromaner, da den i nogen grad også kan læses som en sådan.