Tænk at Grace Kelly eksisterer

Humoristisk krimi som også vil noget andet…

”Du står ved boghandleren eller på biblioteket og skal lige snuse. Det er helt i orden. Læs du bare videre”

Med disse ord begynder Mads Storgaard Jensens kriminalroman ”Tænk at Grace Kelly stadig eksisterer” Lige på og hårdt direkte til læseren.  En overtalende, argumenterende stemme, som gør alt for, at man som læser ikke lægger bogen fra sig. En indgangsvinkel som er brugt før i litteraturen, men - synes jeg - egentlig er meget sjov.
Således overtalt begynder den egentlige historie.

Kriminalkommissær med det meget sigende navn Knut Krimminalkomissär og hans assistent Fisker får til opgave at opklare mordet på litteraturanmelderen P.E. Terkelsen, som er blevet stukket i ryggen og har en af sine egne boganmeldelser proppet ned i halsen.
I samme opgang som Therkelsen bor desuden en forfatter, som måske bærer nag, en antikvarboghandler, som foragter Therkelsens litteratursyn, en forlægger, hvis romankonkurrence Therkelsen har skudt i sænk – alle som en har de et motiv.

Af sted kører kommissæren og Fisker i Goggomobilen (den måtte jeg lige google), som hensætter læseren til et sted i 50’erne. Andre gange får man fornemmelsen af at romanen finder sted i 70’erne, hvor ethvert selskab gerne skulle have et tema, som allerhelst indebar udklædning. Knut Krimminalkomissär og kone er netop inviteret til sådan en fest med temaet tyrefægtning.

Undervejs i opklaringen bliver man som læser udsat for mange små litterære tricks. Stort set alle personer bærer navne som har en betydning: Bødker, Fisker, Domptør. Knut skriver på sin egen lille roman, alt imens bogen ”Fiktive essays” ligger på hans natbord. Ydermere bliver vi præsenteret for en historie i historien, og med jævne mellemrum bliver der talt direkte til læseren. Nogle gange fortaber krimigåden sig i alle de litterære fiksfakserier, men alligevel formår Mads Storgaard Jensen at holde fast i læseren og til sidst at præsentere en meget overraskende slutning.

Jeg følte mig vældig godt underholdt af denne lidt overrumplende roman. En roman som kan læses på mange niveauer. Tag den som en anderledes kriminalroman med god humor eller en litterær udfordring. Eller måske bare som et debatoplæg. Men læs den!