Sulten som en bjørn

En rigtig sød billedbog om egoisme, tilgivelse og om, at det er godt at høre efter sin kloge mor.

Det må være dejligt at sove hele vinteren. Ikke at skulle kigge ud ad vinduet og se på vinterens mørke og mærke kulden. Hvis bare ikke man vågnede hele tiden, fordi man drømte om lækker, sød honning.

Det er vinter, og Bjørn sover vintersøvn. Han ligger og drømmer om den dejligste og blødeste honning. De skønne drømme gør ham så sulten, at han hele tiden vågner og ender med at tømme hele sit forråd af mad. Heldigvis har Bjørn nogle flinke naboer, som også har gemt lidt mad til den lange, kolde vinter. Mus, der også bor i huset, laver både pandekager og serverer te for Bjørn, men museportioner fylder ikke meget i en stor bjørnemave. Bjørn spiser alle Pindsvins tørrede melorme, alle Egerns hasselnødder og alt Grævlings syltetøj. Alle beklager sig højlydt over Bjørns store sult, og selv Murmeldyret bliver vækket af larmen. Pludselig kommer Ræv løbende, da han har set stort mistænkeligt dyr med en taske på ryggen gå gennem skoven. På vej mod Bjørns hytte. Bjørn og de andre begiver sig efter den mistænkelige fremmede, som viser sig slet ikke at være så fremmed. Bjørn er simpelthen blevet så sulten, at han helt glemmer, at de andre også har brug for det forråd, de har samlet. Og selvom han spiser alt den mad, de alle sammen har, tilgiver de ham alligevel, da de sammen skal ud at lokalisere fjenden.

'Sulten som en bjørn' er en sød og meget fint illustreret fortælling om umage venskaber. Sylvie Auzary-Luton har skrevet flere billedbøger, hvoraf nogle også er oversat. Illustrator Michaël Derullieuxs tegninger er meget fine med de sødeste dyr og dejlige farver. Han har illustreret mange oversatte billedbøger af forskellige forfattere, og hans illustrationer passer virkelig godt til den søde historie.

Læs den højt og tag en snak om dyr, der går i hi, om at dele og om, hvor godt det er at have venner.