Stormen

Stormen er en flot og gennemført roman - på én gang meget poetisk og meget foruroligende.

Andreas vender tilbage til sin barndoms ø for at rydde op i sin plejefars dødsbo. Jo dybere han dykker ned i papirbunkerne, jo flere fortielser og løgne kommer op til overfladen.

Den svenske forfatter, Steve Sem-Sandberg, lader sin fortælling foregår på en lille ø i nærheden af Oslo. Andreas er vokset op på øen sammen med sin søster, Minna, hos plejefaderen Johannes. Andreas og Minna har aldrig haft et tæt forhold, fordi Minna har haft mange psykiske problemer, været meget hemmelighedsfuld og altid holdt Andreas ”3 skridt fra livet”.

Johannes er nu død, og derfor vender Andreas tilbage til øen for at rydde op i hans bo, selv om han indleder bogen med: ”Jeg burde ikke være vendt tilbage til øen, men gjorde det alligevel.” Han håber måske at få svar på de mange ubesvarede spørgsmål, han har fra sin opvækst. Johannes har været meget indelukket, og han åbnede kun lidt op for sine historier, når han drak for meget og blev fuld.

Andreas har altid fået at vide, at deres forældre ville komme og hente dem fra USA, men at det fly, de kom med, styrtede ned og de begge blev dræbt. Men er det nu rigtigt? Og hvor kom hans far, som tydeligvis var af jødisk afstamning, fra, og hvorfor forsvandt han og moderen, mens Andreas var helt lille?

Der er flere ubesvarede spørgsmål. Øen har været meget isoleret, og dens ubestridte leder var i mange år storbonden Kaufmann, som i 1940’erne oprettede en lejr for børn. Kauffmann var samtidig i tæt kontakt med nazisterne under Tysklands besættelse af Norge, og efter sigende skulle Quisling have været til middag på øen. Var han nazist? Hvad var meningen med, at alle de børn skulle hjælpe til med arbejdet på gården? Foregik der andet i det skjulte? Hvem er hr. Carsten, og hvad er hans forbindelse til Minna?

En øbo udtrykker, at han ikke kan forstå, hvorfor Andreas rydder op i afdøde Johannes gamle sager. Der er mange, som med alle midler forsøger at hindre Andreas i at gøre op med fortiden, og et gammelt had bryder frem. Men spørgsmålet er også, om Andreas, som jegfortæller, altid er til at stole på.

Øen er i sig selv en lille verden, og Steve Sem-Sandbergs beskrivelse af det lille lukkede samfund, hvor mange har noget på hinanden, er meget troværdig. Til at forstærke stemningen af isolation er der mange beskrivelser af naturen: Indimellem bliver hele øen indhyllet i en slags tåge, og alle konturer forsvinder på samme måde som konturerne mellem de forskellige personer.

Steve Sem-Sandberg er en fremragende forfatter, og hans romaner indeholder stærke psykologiske portrætter. Han topper ikke på bestsellerlisterne, men læs ham alligevel. Det kræver lidt anstrengelse at komme i gang med bogen, men belønningen udebliver så heller ikke.