Søren Kierkegaards Dagbøger i udvalg

Trods dagbogstitlen er der hverken tale om en nøgle til forfatterskabet eller en nøgle til forfatterens egen gådefuldhed, men 'Dagbøger i Udvalg 1834-1846' giver et indblik i den verdenskendte danske teolog og filosof, Søren Kierkegaards, omfangsrige tankestrøm. Bogen er bestemt en læsning værd. 

”Efter min død skal Ingen i mine Papirer (det er min Trøst) finde en eneste Oplysning om hvad der egentlig har udfyldt mit Liv; finde den Skrift i mit Inderste, der forklarer alt, og som ofte gjør hvad Verden vilde kalde Bagateller til uhyre vigtige Begivenheder for mig, og hvad jeg anseer for Ubetydelighed, naar jeg tager den hemmelige Note bort, der forklarer det.”

Dette er en af passagerne fra hans omfangsrige dagbogsudvalg, og det må siges, at han har holdt ord. Er det således denne ”hemmelige Note”, du regner med at finde, må du kigge langt efter den i 'Dagbøger i Udvalg 1834-1846'. Selvom du måske ikke bliver klogere på det komplicerede forfatterskab, så venter der dig en rejse ind i et overvældende idékatalog. Der er ingen tvivl om, at Kierkegaard var en meget belæst mand, og at han kunne noget helt særligt med ord og sprog. Flere steder i dagbøgerne støder man således også på citater formuleret på henholdsvis hebraisk, græsk eller tysk, ligesom der også er henvisninger til biblen, andre af samtidens forfatteres tekster samt græsk og nordisk mytologi. Det, der, i lighed med hans forfatterskab, gør sig gældende i hans dagbøger, er, at man som læser føler, at man bliver sendt ud på et orienteringsløb. Det kan hurtigt blive forvirrende og labyrintisk. Hvis man ønsker det helt store udbytte af dagbøgerne, er mit bedste råd at have et sideblik på noterne bagerst i bogen og en bibel i nærheden, og så er man samtidig nødt til at acceptere, at flere af passagerne kræver genlæsninger for at blive forstået i deres fulde længde. Men hvis tid og tålmodighed er til det, vil jeg varmt anbefale en læsning af hans dagbøger, der vil udfordre dig intellektuelt og måske endda gøre dig klogere i sidste ende.   

'Dagbøger i Udvalg 1834-1846' vil jeg ikke betegne som klassiske, eller rettere intime, men de bærer dog præg af dagbogsgenrens fragmenterede form. Det ses blandt andet i de mange udaterede passager, smånoter og tilføjelser. Hvis du i forvejen er bekendt med nogle af Kierkegaards værker, vil du højst sandsynlig kunne genkende flere af de idéer, som han kalder for sine ”Tankefostre” eller ”Tanke-Udviklinger” – her tænker jeg især på hans observationer af ægteskab, spidsborgerlighed og ironi. Som læser får man en fornemmelse af en skitsebog, hvor han gentagne gange vender tilbage til sine overvejelser, som plejes og derved vokser sig større. Dagbøgerne danner desuden hjem for flere skarpe observationer og en kritik af datidens samfund, der i en håndevending ville kunne spejles i nutidens. Derfor må det siges, at Kierkegaard stadig er relevant i dag og tilmed var forud for sin tid.  

Anmeldt af Frida Brøgger Poulsen