Skildpadder hele vejen ned

John Green har gjort det igen! En skøn, hjertevarm ungdomsroman, hvor forfatteren viser, hvor god han er til at skildre de skæve karakterer og deres unikke historier.

16-årige Aza prøver hårdt på at være en god ven. Men hendes hoved er fyldt med tankespiraler i et tankemylder og med en OCD, der er svær at styre. Hun forsøger ihærdigt at leve en normal tilværelse, men tabet af faren bevirker, at hun har mistet den eneste person, der forstod hende. Der er masser af underlæggende tematikker i romanen, som er skrevet i typisk John Green stil, hvor de små smil ikke ligger langt fra tårerne i øjenkrogen. Det er en varm fortælling om et menneske med psykiske problemer, som andre har svært ved at forstå omfanget af og derfor også har svært ved at hjælpe.

John Green har en svaghed for at skildre de skæve karakterer og er kendt for sine ofte meget bevægende ungdomsromaner, der tager de svære emner op. Hans personer er altid nogen, der skiller sig ud fra mængden og har meget på hjerte. Greens historier har det med at være særdeles følsomme og ender langt fra i en episk lykkerus, men det er netop hans ærinde. At fortælle om livets bagkant, hvor lykke ikke nødvendigvis er den perfekte afslutning, men et håb der ligger i fremtiden. Den tilbagevendende tematik om det at være anderledes, er John Greens kendetegn, og i ’Skildpadder hele vejen ned’ gør han det som sædvanligt aldeles fremragende.

’Skildpadder hele vejen ned’ indeholder vidunderligt skæve karakterer med hovedpersonen Aza, der virkelig brænder igennem siderne. Den handler om en hverdag der er svær at kapere, når man lider af tvangshandlinger og en psykisk sygdom, der hele tiden spænder ben. Det er en både sød, sjov og skæv roman om forelskelse og venskaber.