Simens storme

Med et særegent sprog breder Øystein Lønn billeder ud med en rigdom af detaljer. Man fornemmer duft, farve, raseri og begær i denne krævende roman om stormene i Simens liv.

Simen er chefredaktør på et norsk dagblad og gift med Sofia. Romanen begynder med Sofias død og ender med deres første møde. Det er romanens eneste kronologi. I øjebliksbilleder berettes om Simens bedstefar, der var bonde, eventyrer og sejlede på verdenshavene. Om hans far, rederen, der grådigt tager for sig af livet, formodentlig for at undertrykke sin nervøse side. Om hans mor Tori, der ventede en hel sommer på den rette flodbølge for det ultimative udspring fra en klippe. Og om Sofia og hendes elskere.

Romanen skuer indad i menneskelige overlevelsesstrategier som flugt, musik, begær og resignation. Samtidig er romanen pessimistisk vendt mod verdens kapitalisme, politik og religiøs fundamentalisme set fra en avisredaktørs side.

Romanen er på ingen måde let læsning. Romanen løber frem og tilbage i tid og er bygget op af øjebliksbilleder, hvor synsvinklen ubemærket skifter. Mister man koncentrationen, taber man let fokus i tid og sted og gennem hvis øjne, der ses.

Det er ikke så meget handlingen, der gør romanen læseværdig. Det er mere romanens sprog og den måde, den er komponeret på. I et særegent sprog, nogle gange kun antydninger, breder billeder sig ud med en rigdom af detaljer - man fornemmer duft, farve, raseri og begær. Under overfladen fornemmes stilhed før storm.

Romanen er anden del af en triologi. Første del er "Ifølge Sofia" fra 2002, men bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Oversat af Mogens Wenzel Andersen. Cicero, 2004, 164 sider. Kr. 199,95