Sentry

En ny superhelt dukker op, men viser sig at have en lang og skummel fortid, der truer ikke blot den nydannede superheltegruppe, men intet mindre end hele verden.

‘Sentry’ er en direkte fortsættelse af sidste bind om Avengers, ‘Udbrud’, hvor der undslap en lang række superskurke fra et specialfængsel - og blandt dem var en helt, som angiveligt havde dræbt sin egen kone: Sentry. Det er ham, der er fokus for dette bind, for hvem er han egentlig, og hvorfor kan ingen huske ham?

Sentry viser sig at have et mægtigt modstykke, The Void, som han skjuler sig for. Da Avengers forsøger - sammen med et udvalg af andre helte - at komme til bunds i mysteriet, udløser de et angreb fra dette skyggevæsen, der bliver et kapløb med tiden.

Ligesom de tidligere bind i serien er ‘Sentry’ et godt stykke superhelteaction. Bendis og Jenkins har et godt greb om deres figurer - med et sådant opbud i en historie er det naturligt, at enkelte bliver reduceret til actionpositurer i baggrunden, men de forstår at lade de nødvendige personligheder skinne igennem, så det underbygger historien. Og så forstår de begge ganske enkelt at skrue en spændende historie sammen, så man drages fremad. Denne gange sker det især gennem en heftig krydsklipning imellem indre og ydre action, og det fungerer.

Superhelte Sentry introduceres med et vist metaelement, hvilket også betyder, at dette bind måske ikke er så ligetil som tidligere kapitler i historien. Plottet kan stadig gribe den mere tilfældige læser, men man skal være inde i universet for at forstå en del af de elementer, som der leges med. Under alle omstændigheder ser man frem til næste del af serien.