Sapiens : en kort historie om menneskeheden

En populærvidenskabelig bog, der giver en dristig og malende gennemgang af Homo sapiens’ historie fra de ældste tider til i dag samt et dystopisk bud på fremtiden.

Den israelske historikers bog er blevet en international bestseller. For 100.000 år siden var der mindst seks menneskearter på kloden, i dag er der kun Homo sapiens. Med inddragelse af andre videnskaber som biologi, antropologi m.fl. undersøger Harari, hvordan Homo sapiens blev i stand til at underlægge sig hele kloden og skabe komplicerede samfund og undervejs, ifølge Harari, blive økologisk seriemorder. Han knytter Homo sapiens’ udvikling til tre store revolutioner: den kognitive revolution, agerbrugsrevolutionen og den videnskabelige revolution.

Med den kognitive revolution og udviklingen af talesprogene og senere skriftsprogene blev der sat gang i Homo sapiens’ succes. Harari beskriver, hvordan vores unikke sprogbeherskelse gjorde det muligt for os at skabe fiktive begreber eller myter som religion, penge, aktieselskaber og meget mere, som mange mennesker kunne tro på. Det gjorde det muligt for store grupper af mennesker at samarbejde, og ved at ændre på myterne, kan man således også ændre på menneskers måde at samarbejde på.

Agerbrugsrevolutionen ændrede radikalt menneskers måde at leve på. Harari anlægger et temmelig rosenrødt syn på den foregående periode, hvor menneskene ernærede sig som samlere og jægere. Han mener, at deres levevis var sundere med en mere varieret kost, mens agerbruget førte til en ensidig kost og en stor arbejdsbyrde, og nye sygdomme spredtes til mennesker via husdyrene.

Harari er ikke udelt begejstret for Homo sapiens’ rivende udvikling. Han bruger bl.a. det svært målelige lykkebegreb som målestok og konkluderer, at den moderne Homo sapiens ikke er blevet lykkeligere. Den videnskabelige revolution har givet Homo sapiens redskaberne til at sætte gang i en skræmmende udvikling. Vi er sikkert ikke det sidste skud på stammen, og Harari forudser, at Homo sapiens er godt på vej til at nedlægge sig selv og bane vejen for en ny og mere intelligent menneskeart inden for en overskuelig fremtid. En udvikling, der næppe kan standses, og som stiller os over for store etiske udfordringer.

Når man spænder over så stor en tidsperiode, må der være plads til spekulationer. Harari kommer da også med mange dristige udsagn, flere på et lidt spinkelt grundlag vil nogle faghistorikere nok mene, men han forstår at gøre menneskehedens historie meget levende krydret med overrumplende konklusioner.