Så meget havde jeg

Nuanceret kvindeportræt i stærk roman fra en af Norges bedste samtidsforfattere. Med sit skarpe blik for mennesker viser Marstein livets genvordigheder, valg og tvivlen, der følger.

Trude Marstein er en af Norges mest kendte forfattere, som dog har til gode at få sit helt store gennembrud herhjemme. Det er en skam, for hun er virkelig værd at læse med sine skarpe og nuancerede personkarakteristikker af moderne mennesker fra middelklassen. ’Så meget havde jeg’ er ingen undtagelse. Romanen handler om kærligheden og de vanskelige valg i livet og følger hovedpersonen Monica, fra hun er teenager til hun er tæt på tres. Historien om Monica behandler nogle af tilværelsens store grundtemaer, konflikten mellem følelser og fornuft og længslen efter frihed, nærvær og mening.

Monica er familiens uregerlige datter. I modsætning til de to søstre, der går den mere slagne vej med færdiggjorte uddannelser og stabile familieliv, har hun svært ved stilstand og jagter utålmodigt livets intensitet, ikke mindst gennem sine møder med forskellige mænd. Det er et interessant greb, at vi følger Monica gennem en stor del af livet og på den måde får et indgående kendskab til hendes baggrund, valg og drømme. Læseren kommer ind under huden på hovedkarakteren i en sjælden grad, både når hun er opløftet, og når hun har medlidenhed med sig selv.

Monica længes efter intensitet og nærvær, mens hun på samme tid har svært ved at give og modtage i sine relationer. Tiden med kernefamilie og koteletgrund bliver ikke lang. Det er dog ikke let for hende at bryde konventionerne og tage stilling til, hvilke chancer hun skal tage og hvilken favn, hun skal søge trøst i. Hun er bange for at stivne i fastlåste mønstre og drevet af sit ønske om frihed og lidenskab.

En del mænd passerer gennem Monikas liv, hun synes ikke at kunne være til uden en mand ved sin side, men heller ikke med den samme. Mændene er Gunnar, Tollef, Roar, Øystein og Geir, som hun får datteren Maiken med, og siden Trond-Henrik og Lars. Hun rykker ind og ud af forskellige boliger, men tvivlen flytter hele tiden med:

Hvad er det jeg vil have? Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle gøre mig selv lykkelig eller give mig selv et så godt liv som muligt, men jeg følte at jeg var gået glip af noget virkelig stort i livet, eller at jeg hele tiden gik glip af det, at jeg rummede muligheden for meget stærkere følelser end jeg havde følt op gennem livet.

Trude Marstein skriver genkendeligt om hverdage og almindelige mennesker. Hendes stil er derfor blevet betegnet IKEA-realisme, men der er ikke meget lunken kjötbulla over forfatterskabet. Marstein er en stor stilist og skriver indsigtsfulde romaner med både alvor og humor, hvad enten hovedpersonen er en kvinde som i denne roman eller en mand som i Hjem til mig eller flere af begge køn som i Intet at fortryde og Weekend.